Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 19.1 i Albertslund Kommune

Albertslund Kommune meddelte den 31. januar 2024 afslag på en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 19.1, Snebærhaven og Storagergård, Parcelhuse og institution for unge og ældre. Ansøgningen vedrørte etablering af en fransk altan samt to ovenlysvinduer på ejendommen [A1], 2620 Albertslund. Ejendommen er beliggende i delområde B2, som er omfattet af den nævnte lokalplan. Ejeren af ejendommen har efterfølgende klaget over kommunens afgørelse. Planklagenævnet har i denne sag behandlet spørgsmålet om kommunens retsopfattelse vedrørende muligheden for at give dispensation i henhold til planloven. De øvrige klagepunkter er ikke behandlet. Planklagenævnet ophæver kommunens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. ### Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 19.1 har til formål at fastlægge den eksisterende parcelhusbebyggelse som boligområde, at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder for tilbygningsmuligheder, og at sikre boligområderne fastholdt med et ensartet præg. Specifikt fastsætter lokalplanens § 7.3.8, at der inden for område B2 ikke må isættes vinduer i bygningers nordgavl og de mod øst vendende tagflader. ### Kommunens afslag Kommunen begrundede sit afslag med, at etablering af en fransk altan i gavlen mod nord og to ovenlysvinduer i den østvendte tagflade var i strid med lokalplanens § 7.3.8. Kommunen vurderede desuden, at en dispensation fra denne bestemmelse ville stride mod lokalplanens principper, herunder formålet om at sikre et ensartet præg i boligområderne. På den baggrund mente kommunen ikke at have hjemmel til at dispensere, jf. planlovens § 19. ### Klagen og Planklagenævnets kompetence Klageren anførte, at en dispensation fra lokalplanens § 7.3.8 ikke ville være i strid med planens principper, og at kommunen derfor havde hjemmel til at dispensere i henhold til planlovens § 19. Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Planklagenævnet har vurderet, at Albertslund Kommunes afslag på dispensation hvilede på en forkert retsopfattelse. Nævnet finder, at en dispensation fra lokalplanens § 7.3.8 ikke er i strid med planens principper. ### Vurdering af dispensation og planens principper En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. planlovens § 19, stk. 1. Principperne i en lokalplan omfatter typisk planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet, samt den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning eller placering som del af den planlagte struktur. Planklagenævnet lagde vægt på, at lokalplanens § 7.3.8 er en bebyggelsesregulerende bestemmelse. Nævnet vurderede, at det forhold, at formålsbestemmelsen nævner et formål om at sikre et ensartet præg, ikke i sig selv medfører, at bestemmelsen om vinduer i gavl og tagflader må anses for en del af planens principper. Formålsbestemmelsen blev anset for en generel opremsning snarere end en fremhævelse af særligt betydningsfulde forhold. Der blev heller ikke fundet andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen, selve bestemmelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede, at § 7.3.8 havde en sådan særlig betydning, at den skulle anses for en del af planens principper. ### Afgørelse og hjemvisning På baggrund af ovenstående konkluderede Planklagenævnet, at det ikke er i strid med principperne i lokalplanen at dispensere fra bestemmelsen i planens § 7.3.8. Kommunen har således mulighed for at dispensere efter en konkret vurdering. Da kommunens afgørelse hvilede på en forkert retsopfattelse om, at en dispensation ville være i strid med planens principper, lider afgørelsen af en væsentlig retlig mangel og er dermed ugyldig. Planklagenævnet ophæver derfor Albertslund Kommunes afgørelse af 31. januar 2024 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal nu tage stilling til, hvorvidt den ønsker at dispensere fra lokalplanens § 7.3.8 til det ansøgte. Hvorvidt kommunen vælger at dispensere er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.