Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til terrænregulering i Slagelse Kommune

Slagelse Kommune afslog den 1. november 2024 en ansøgning om landzonetilladelse til terrænregulering på en landejendom i Båslunde. Ejendommen, der er noteret som landbrugsejendom på ca. 3,6 ha, ligger i landzone og er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og økologisk forbindelse i kommuneplan 2022. På ejendommen findes to søer, der er beskyttet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 3, og den ligger ca. 800 m fra Natura 2000-område N162.

Ansøgningen omhandlede tilførsel af ca. 20.300 ton jord for at hæve et areal på ca. 2,3 ha med 0,5 meter. Formålet var at gøre arealerne, der anvendes til hestefolde og ridebane, egnede igen, da de over de seneste 20 år var blevet vandlidende.

Kommunens afslag var begrundet i flere forhold:

• Hestehold, hestefolde og ridebane blev ikke betragtet som landbrugsmæssig drift.
• Den ansøgte terrænregulering ville have en negativ påvirkning på naturen, især omkring de beskyttede søer, som indgår i en potentiel korridor for padder.
• En terrænændring af næsten hele ejendommen ville udgøre en markant ændring i forhold til det omkringliggende terræn og medføre et negativt landskabeligt aftryk.
• Der forelå ikke afgørende oplysninger, der talte for en tilladelse, og en tilladelse ville danne præcedens.

Ejendommens ejer har klaget over afgørelsen til Planklagenævnet.

Planklagenævnet stadfæster Slagelse Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til terrænregulering. Nævnet har behandlet spørgsmål om, hvorvidt forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kan gives landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Planklagenævnet er kompetent til at behandle disse spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse

Klageren anførte, at terrænreguleringen ikke udgjorde en ændret anvendelse, men en fortsættelse af eksisterende hestehold, der var besværliggjort af vandlidende arealer.

Planklagenævnet bemærker, at terrænreguleringer ikke i sig selv kræver landzonetilladelse, medmindre de udgør en ændret anvendelse. Hvis terrænreguleringen er nødvendig for at forbedre landbrugsmæssig drift, kræves der ikke tilladelse. Dog vil terrænregulering, der overstiger det nødvendige for landbrugsdrift, eller som sker for at deponere overskudsjord uden et andet formål, kræve landzonetilladelse.

Nævnet vurderede, at et stutteri som udgangspunkt kan betragtes som landbrugsmæssig virksomhed ved 5-7 avlshopper, men at der altid foretages en konkret vurdering af den professionelle/kommercielle karakter.

Planklagenævnet fandt, at den ansøgte terrænregulering ikke var begrundet i landbrugsmæssig drift, da ejendommens hestehold ikke kunne betragtes som sådan. Derfor udgjorde terrænreguleringen en ændret anvendelse, der krævede landzonetilladelse.

Terrænregulering i landzone

Klageren argumenterede for, at padder ikke ville blive hindret af jordtilførslen, og at hensynet til præcedens var uvedkommende.

Planklagenævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt hensynet til erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, der ikke er nødvendig for landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lagde også vægt på præcedensvirkning.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Slagelse Kommunes afslag. Nævnet lagde vægt på landzonebestemmelsernes landskabsbeskyttende formål og hensynet til at undgå præcedens. Desuden blev der lagt vægt på, at der var tale om en betydelig jordtilførsel på et større areal, som ikke var begrundet i landbrugsmæssig drift, og at ejendommen ligger i et område udpeget som økologisk forbindelse. Nævnet konkluderede, at terrænreguleringen ville medføre en væsentlig negativ effekt på det naturlige landskab, og at det forhold, at arealet var vandlidende, ikke ændrede dette resultat.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.