Energiklagenævnets afvisning af klage over Forsyningstilsynets godkendelse af Evidas tarifberegningsmetode

Energiklagenævnet modtog en klage fra P1 vedrørende Forsyningstilsynets godkendelse af Evidas metode for beregning af tariffer for brug af distributionssystemet. Forsyningstilsynet havde den 1. november 2024 godkendt Evidas anmeldte metode, som skulle træde i kraft den 1. januar 2025. Metoden omfatter en aftagervendt volumentarif, systemtarif og målerbetaling samt en producentvendt volumentarif og systemtarif. Formålet med metoden var at harmonisere distributionstarifferne i forbindelse med en planlagt sammenlægning af Evida Nord A/S, Evida Syd A/S og Evida Fyn A/S, hvilket ville medføre ens priser for samme ydelse uanset geografisk placering. Forsyningstilsynets afgørelse var truffet i henhold til Gasforsyningsloven § 36 a, stk. 1 og Gasforsyningsloven § 37, stk. 2, samt Europa-Parlamentets og Rådets EU-forordning 2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint (Gasforordningen) artikel 17. Sagen for Energiklagenævnet drejede sig primært om, hvorvidt klager var klageberettiget. Klager havde ikke besvaret Energiklagenævnets henvendelse om at redegøre for sin klageberettigelse. Klager anførte i sin klage, at den nye tarifstruktur med en fast årlig betaling på 2.051,44 kr. uafhængigt af forbrugsniveau ramte lavforbrugere urimeligt hårdt, herunder enlige, ældre og unge med begrænset gasforbrug. Klager fremhævede følgende punkter: - Urimelig byrde på lavforbrugere: Den faste tarifstruktur er ikke i overensstemmelse med gasforsyningslovens principper om rimelighed og ikke-diskrimination. - Manglende hensyn til lejeres situation: Lejere kan ikke fravælge eksisterende gasinstallationer uden betydelige omkostninger. - Social ulighed og sårbare grupper: Modellen øger den økonomiske byrde på lavindkomstgrupper. - Manglende hensyntagen til den grønne omstilling: Den nye tarifmodel giver ikke incitament til at reducere gasforbrug eller fremme alternative løsninger.

Energiklagenævnet afviste klagen over Forsyningstilsynets afgørelse, da klager ikke blev anset for at være klageberettiget. ### Retsgrundlag for klageberettigelse Energiklagenævnet kan kun behandle klager fra personer, der er klageberettigede. Forsyningstilsynets afgørelse var omfattet af klagebestemmelsen i Gasforsyningsloven § 51, stk. 1, som ikke indeholder særskilte regler om klageberettigelse. Vurderingen skulle derfor foretages ud fra almindelige forvaltningsretlige principper, der kræver en væsentlig og individuel interesse i sagen. Begge betingelser skal være opfyldt. ### Vurdering af klageberettigelse Energiklagenævnet fandt, at klager ikke havde en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse i Forsyningstilsynets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at afgørelsen om godkendelse af Evidas tarifmetode berører en større, ikke umiddelbart identificerbar kreds af personer. Det store antal berørte personer medfører en udtynding af den enkeltes interesse, så den falder under væsentlighedstærsklen. Der forelå ikke omstændigheder, der kunne begrunde, at klager var særligt berørt i forhold til andre personer, som berøres af afgørelsen. Nævnet bemærkede, at Evidas metode harmoniserer tarifsatserne, så der vil være én fælles tarifstruktur med fælles satser på tværs af tre tidligere distributionsområder, gældende for alle gaskunder tilsluttet gasnettet. ### Afgørelse På baggrund heraf afviste Energiklagenævnet klagen, da klager ikke var klageberettiget. Afgørelsen blev truffet i henhold til Gasforsyningsloven § 51, stk. 1.