Klage over lokalplan for ferieboliger med mulighed for helårsbeboelse ved Bogense Marina Park afvist

Sagen omhandler en klage over Nordfyns Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 2024-2, som muliggør opførelse af 86 ferieboliger med mulighed for helårsbeboelse ved Bogense Marina Park. Lokalplanen er udarbejdet for at erstatte dele af en ældre lokalplan og for at give mulighed for, at ferielejligheder kan anvendes som helårsboliger.

En ejendomsejer inden for planområdet har klaget over vedtagelsen med flere anbringender.

Klagens hovedpunkter

Klageren anførte, at:

• Kommunen har varetaget usaglige hensyn ved at tilgodese en specifik bygherres økonomiske interesser, da planen ikke begrænser erhvervsmæssig helårsudlejning.
• Lokalplanen er uklar og internt modstridende, særligt vedrørende muligheden for helårsstatus, og omfanget heraf, uden at området mister sin karakter af ferieområde.
• Der er uoverensstemmelse mellem lokalplanens bestemmelser om bygningers ydre fremtræden (§ 6) og planens overordnede redegørelse og intentioner.

Klageren rejste også spørgsmål om manglende overholdelse af byggetilladelser og kommunens tilsynspligt, hvilket Planklagenævnet ikke har kompetence til at behandle.

Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen, og lokalplanen gælder derfor fortsat. Nævnet behandlede to centrale retlige spørgsmål i sagen.

Planlægningsmæssig begrundelse

Planklagenævnet vurderede, at kommunen har en bred skønsmargin til at vedtage lokalplaner, så længe der foreligger en planlægningsmæssigt relevant begrundelse, jf. Planloven § 13, stk. 1. Nævnet fandt, at lokalplanens formålsbestemmelse, som beskrevet i Planlovens § 15, stk. 1, udgør en saglig og planlægningsmæssig begrundelse. Det er ikke i sig selv udtryk for usaglighed, at en bygherre har en økonomisk interesse i en plan, eller at en plan udarbejdes på baggrund af et konkret projekt. Der var derfor ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn.

Uklarheder og uoverensstemmelser i lokalplanen

Nævnet fastslog, at eventuelle upræcise eller modstridende bestemmelser i en lokalplan generelt ikke medfører ugyldighed. Spørgsmål om fortolkning af planen, herunder omfanget af helårsbeboelse eller krav til bebyggelsens ydre, skal afgøres af kommunen i forbindelse med konkrete sager, f.eks. ved behandling af en byggetilladelse. Sådanne afgørelser kan efterfølgende påklages til Planklagenævnet. Nævnet bemærkede desuden, at ved uoverensstemmelse mellem en lokalplans redegørelse og dens bestemmelser, er det bestemmelserne, der er juridisk bindende.

Forhold uden for nævnets kompetence

Klagepunkter vedrørende kommunens manglende håndhævelse af byggetilladelser og tilsynspligt efter Planloven § 51, stk. 1, blev afvist, da Planklagenævnet ikke har kompetence til at behandle spørgsmål om kommunens tilsynsudøvelse. Klageren blev henvist til at rette henvendelse til Ankestyrelsen.