Afvisning af klage over Slagelse Kommunes byggetilladelse til etablering af ny tagetage

Slagelse Kommune udstedte den 23. september 2024 en byggetilladelse til opførelse af en ny tagetage og kvist på en ejendom i Korsør. Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. En gruppe beboere i området klagede over kommunens afgørelse til Planklagenævnet den 13. oktober 2024, med yderligere bemærkninger i november 2024 og januar 2025. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 18. november 2024 via kommunen.

Klagepunkter

Klagerne anførte flere punkter i deres klage:

• Projektet er lokalplanpligtigt i henhold til Planloven § 13, stk. 2, og kommunen havde derfor pligt til enten at informere ansøgeren om dette eller nedlægge et forbud efter Planloven § 14.
• Kommunen har tilsidesat sin pligt til at påse overholdelse af anden lovgivning, jf. Bygningsreglement 2018 § 35, stk. 2, herunder reglerne om højdegrænseplan i Bygningsreglement 2018.
• Kommunen har tilsidesat Forvaltningsloven § 19 om partshøring og Forvaltningsloven § 22 om begrundelseskravet.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet ikke fandt, at der var truffet en afgørelse efter planloven, som nævnet havde kompetence til at behandle i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnets kompetencevurdering

Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnet vurderede følgende klagepunkter:

Klage vedrørende lokalplanpligt

Selvom en byggetilladelse normalt forstås som en indirekte afgørelse om, at et projekt ikke er lokalplanpligtigt, havde Slagelse Kommune i dette specifikke tilfælde oplyst, at den ikke havde truffet en afgørelse om lokalplanpligt efter Planloven § 13, stk. 2 i forbindelse med byggetilladelsen. Da byggetilladelsen derfor ikke indeholdt en afgørelse efter planloven, havde Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle dette klagepunkt.

Klage vedrørende forbud efter Planlovens § 14

Klagerne gjorde gældende, at kommunen var forpligtet til at nedlægge et forbud efter Planloven § 14. Kommunen havde vurderet, at et sådant forbud ikke kunne nedlægges, da projektet var i overensstemmelse med kommuneplanramme 2.2B4 i kommuneplan 2022. Planklagenævnet fastslog, at en kommunes beslutning om ikke at nedlægge et forbud efter Planloven § 14 er en skønsmæssig vurdering og ikke udgør en afgørelse efter planloven. Derfor kunne nævnet ikke behandle dette klagepunkt.

Klage over byggeretlige forhold

Klagen over kommunens tilsidesættelse af pligten til at påse anden lovgivning, herunder Bygningsreglement 2018 § 35, stk. 2 og regler om højdegrænseplan, samt overtrædelse af Forvaltningsloven § 19 og Forvaltningsloven § 22, relaterer sig til byggelovgivningen. Planklagenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til forhold efter byggelovgivningen. Disse klagepunkter var allerede sendt til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus, som er den rette klageinstans.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet afviste at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.