Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en ansøgning om lovliggørende dispensation til en terrænreguleret og maskinplejet sti på en ejendom i Silkeborg Kommune. Ejendommen er beliggende i et fredet område ved Gudenåen og er omfattet af Natura 2000-beskyttelse. Stien, som er hævet ca. 50 cm over det omkringliggende terræn, forbinder klagers bolig med en offentlig træksti, [Sti1], og videre til andre matrikler ejet af klager.
Fredningsnævnet for Midtjylland meddelte den 28. oktober 2019 afslag på dispensation. Nævnet henviste til en tidligere afgørelse fra 2009, hvor det blev fastslået, at stien skulle have karakter af en trampesti for at bevare områdets natur. Klager påklagede afgørelsen og anførte, at der altid havde været en sti, at hævningen var nødvendig på grund af oversvømmelser, og at der var givet tilladelse til lignende indgreb på naboejendomme.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 16. juni 2021 fredningsnævnets afslag. Nævnet fandt, at stien fremstod som et fremmedelement i landskabet og lagde vægt på at undgå præcedens.
Klager indbragte nævnets afgørelse for Retten i Viborg, som den 7. oktober 2024 ophævede afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Retten fandt, at Miljø- og Fødevareklagenævnet havde tilsidesat officialprincippet ved ikke selvstændigt at vurdere, om det omhandlede jordstykke var en sti eller en markvej. Denne skelnen er afgørende, da fredningsbestemmelserne undtager markveje anlagt som led i landbrugsdrift fra kravet om tilladelse.
Efter hjemvisningen foretog Miljø- og Fødevareklagenævnet en ny besigtigelse af ejendommen den 27. maj 2025 for at vurdere jordstykkets karakter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse af 28. oktober 2019 om afslag på lovliggørende dispensation. Afgørelsen erstatter nævnets tidligere afgørelse fra 2021, som blev ophævet af Retten i Viborg.
Efter en ny besigtigelse og en konkret vurdering, som imødekommer rettens kritik, konkluderer nævnet, at det omhandlede jordstykke er en sti og ikke en markvej. Nævnet lægger vægt på, at jordstykket er smalt (ca. 1,5 m), ikke bærer præg af kørsel med landbrugsmaskiner, og at de tilstødende arealer ikke anvendes til landbrugsdrift. Da der er tale om en sti, kræver anlæggelsen dispensation fra fredningsbestemmelserne.
Selvom det ansøgte ikke vurderes at stride mod selve fredningens formål, finder nævnet ikke grundlag for at meddele dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Nævnet begrunder afslaget med, at den hævede og plejede sti fremstår som et markant fremmedelement i et landskab med væsentlige naturbeskyttelsesmæssige interesser. Derudover lægges der vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens.
Nævnet fastholder, at tilladelser givet til terrænændringer på en naboejendom og på [Sti1] ikke er sammenlignelige. Disse tilladelser var begrundet i henholdsvis beskyttelse af et husfundament på et allerede kultiveret areal og sikring af offentlighedens adgang, hvilket er et af fredningens formål.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktober 2019. Afgørelsen meddelte dispensation til omfattende ændringer ved Danmarks Rostadion i Bagsværd Sø, herunder afgravning af brinker, fjernelse af rørskov, terrænregulering, etablering af grusflader og betonbrønde samt midlertidig begrænsning af offentlighedens adgang. Projektet havde til formål at opgradere rostadionet til international standard.
Området er omfattet af to fredninger: Radiomark-fredningen fra 1993, der har til formål at bevare området som naturområde og sikre offentlig adgang samt landskabelige værdier, og Bagsværd Sø-fredningen fra 2013, der skal bevare og forbedre områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, herunder rammerne for rosportsaktiviteter. Begge fredninger indeholder bestemmelser om, at området skal bevares i sin nuværende tilstand, og forbud mod terrænændringer.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Fredningsnævnet meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, idet de vurderede, at de ansøgte ændringer ville være til gavn for områdets tilstand som naturområde og have minimal landskabelig påvirkning. De henviste til fredningstilsynets anbefalinger som begrundelse for afgørelsen.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med henvisning til, at fredningsnævnets sagsbehandling var mangelfuld og usaglig, idet de følte sig afskåret fra at udtale sig under en besigtigelse. Hovedargumentet var dog, at det ansøgte projekt stred mod fredningernes formål, da der var tale om et helt nyt rostadion og ikke blot en modernisering. Klager anførte, at projektet var ufærdigt og usammenhængende, og at det ville ødelægge søen og dens omgivelser.
Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen fremkom nye oplysninger, der viste, at omfanget af afgravningen var større end oprindeligt angivet i ansøgningen. Det blev præciseret, at der skulle afgraves ca. 14,7 meter ind i landarealet (mod tidligere 11 meter) og ca. 1.800 m³ jord (mod tidligere 1.000 m³). Desuden ville en trampesti blive nedlagt, og en grussti omlagt. Det blev også oplyst, at rørskovsområdet, der skulle fjernes, sandsynligvis ville blive holdt fri for vegetation, så rørskoven ikke kunne retablere sig.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Skanderborg Kommunes afslag på dispensation til en støttemur på en e...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Horsens Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en etableret grusvej gennem et §...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.