Afslag på dispensation til terrænreguleret sti i fredet område stadfæstet efter genoptagelse

Sagen omhandler en ansøgning om lovliggørende dispensation til en terrænreguleret og maskinplejet sti på en ejendom i Silkeborg Kommune. Ejendommen er beliggende i et fredet område ved Gudenåen og er omfattet af Natura 2000-beskyttelse. Stien, som er hævet ca. 50 cm over det omkringliggende terræn, forbinder klagers bolig med en offentlig træksti, [Sti1], og videre til andre matrikler ejet af klager.

Tidligere afgørelser og klage

Fredningsnævnet for Midtjylland meddelte den 28. oktober 2019 afslag på dispensation. Nævnet henviste til en tidligere afgørelse fra 2009, hvor det blev fastslået, at stien skulle have karakter af en trampesti for at bevare områdets natur. Klager påklagede afgørelsen og anførte, at der altid havde været en sti, at hævningen var nødvendig på grund af oversvømmelser, og at der var givet tilladelse til lignende indgreb på naboejendomme.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 16. juni 2021 fredningsnævnets afslag. Nævnet fandt, at stien fremstod som et fremmedelement i landskabet og lagde vægt på at undgå præcedens.

Domstolsprøvelse og genoptagelse

Klager indbragte nævnets afgørelse for Retten i Viborg, som den 7. oktober 2024 ophævede afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Retten fandt, at Miljø- og Fødevareklagenævnet havde tilsidesat officialprincippet ved ikke selvstændigt at vurdere, om det omhandlede jordstykke var en sti eller en markvej. Denne skelnen er afgørende, da fredningsbestemmelserne undtager markveje anlagt som led i landbrugsdrift fra kravet om tilladelse.

Efter hjemvisningen foretog Miljø- og Fødevareklagenævnet en ny besigtigelse af ejendommen den 27. maj 2025 for at vurdere jordstykkets karakter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse af 28. oktober 2019 om afslag på lovliggørende dispensation. Afgørelsen erstatter nævnets tidligere afgørelse fra 2021, som blev ophævet af Retten i Viborg.

Vurdering af jordstykkets karakter

Efter en ny besigtigelse og en konkret vurdering, som imødekommer rettens kritik, konkluderer nævnet, at det omhandlede jordstykke er en sti og ikke en markvej. Nævnet lægger vægt på, at jordstykket er smalt (ca. 1,5 m), ikke bærer præg af kørsel med landbrugsmaskiner, og at de tilstødende arealer ikke anvendes til landbrugsdrift. Da der er tale om en sti, kræver anlæggelsen dispensation fra fredningsbestemmelserne.

Begrundelse for afslag på dispensation

Selvom det ansøgte ikke vurderes at stride mod selve fredningens formål, finder nævnet ikke grundlag for at meddele dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Nævnet begrunder afslaget med, at den hævede og plejede sti fremstår som et markant fremmedelement i et landskab med væsentlige naturbeskyttelsesmæssige interesser. Derudover lægges der vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens.

Nævnet fastholder, at tilladelser givet til terrænændringer på en naboejendom og på [Sti1] ikke er sammenlignelige. Disse tilladelser var begrundet i henholdsvis beskyttelse af et husfundament på et allerede kultiveret areal og sikring af offentlighedens adgang, hvilket er et af fredningens formål.