Klage over afgørelse om fældning af beplantning i Viby J

Aarhus Kommune traf den 8. august 2024 afgørelse om, at fældning af beplantning på ejendommen [A1], 8260 Viby J, var umiddelbart tilladt i henhold til lokalplan nr. 1076, Boligområde ved Klokkeskovvej i Stavtrup. Et bofællesskab klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandlede, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 10, stk. 10.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Ejendommen [A1] er omfattet af lokalplan nr. 1076. Lokalplanens § 10, stk. 10, fastsætter, at der langs lokalplanområdets vestlige afgrænsning skal udlægges et beplantningsbælte på mindst 3,0 m. Bestemmelsen angiver, at eksisterende beplantning i bæltet må indgå i beplantningen for at fastholde en ældre opvokset beplantning. Lokalplanens redegørelse uddyber, at den eksisterende beplantning skal indgå for at sikre en beplantningsmæssig sammenhæng med naboområdet fra starten.

Kommunens afgørelse

Aarhus Kommune vurderede, at lokalplanen ikke indeholder tilstrækkeligt præcise bestemmelser, der forbyder fældning af eksisterende beplantning i det vestlige bælte. Kommunen anerkendte intentionen om at bevare beplantningen, men fandt, at lokalplanens § 10, stk. 10, ikke var tilstrækkelig præcis til at håndhæve dette som et bevaringskrav. Desuden vurderede kommunen, at den ikke havde hjemmel til at påtvinge ejeren genplantning med bestemte arter eller størrelser.

Klagen til Planklagenævnet

Klageren, et bofællesskab, anførte, at fældning af det eksisterende levende hegn var i strid med lokalplanen. Klageren henviste til, at lokalplanens formål klart tilsagde, at det bestående levende hegn skulle bibeholdes.

Planklagenævnet behandlede sagen med fokus på, hvorvidt fældningen var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om den krævede dispensation fra lokalplanens § 10, stk. 10. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Fortolkning af lokalplanbestemmelser

Planklagenævnet fastslog, at bestemmelser i en lokalplan skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves som bindende. Nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen eller ikke er reguleret af den, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, kræver dispensation, jf. Planloven § 19. Nævnet understregede, at lokalplanens redegørelsestekst alene er af oplysende karakter og ikke har bindende retsvirkning, selvom den kan anvendes som fortolkningsbidrag. En lokalplan kan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende beplantning, jf. , men dette kræver konkretisering, f.eks. ved markering på et kortbilag.