Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Syddjurs Kommune meddelte den 24. oktober 2024 byggetilladelse til opførelse af et omfattende byggeprojekt på en ejendom i Ebeltoft. Projektet inkluderede et enfamiliehus på 202 m² med en integreret garage på 67 m² og en overdækning på 7,5 m², samt opførelse af et fritliggende udhus på 64 m². Tilladelsen blev givet på baggrund af bygningsreglement 2018 (BR 18), og det blev bemærket, at ejendommen ikke var omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, men at der tidligere var meddelt og stadfæstet en landzonetilladelse til projektet.
En nabo indgav den 5. november 2024 en klage over kommunens afgørelse. Klageren gjorde gældende, at det ansøgte byggeri var placeret i strid med den gældende landsbygrænse og uden for de etablerede byggelinjer i området. Desuden udtrykte klageren bekymring over, at entreprenøren allerede havde påbegyndt jord- og sokkelarbejde på matriklen, før klagefristen var udløbet.
Planklagenævnet har efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet efter landzonereglerne i Planloven § 35, stk. 1. For at nævnet kan behandle en sag, kræves det dog, at der rent faktisk er truffet en afgørelse efter planloven eller andre regler under nævnets område.
I denne sag konstaterede nævnet, at ejendommen alene er reguleret af kommuneplanen og ikke en specifik lokalplan. Når der ikke findes en lokalplan, indebærer en byggetilladelse ikke en samtidig (indirekte) afgørelse om overensstemmelse med planlovgivningen, som nævnet kan tage stilling til. Nævnet udtalte i den forbindelse:
"Hvis der er fastsat en lokalplan eller byplanvedtægt for området, forstår Planklagenævnet derfor som udgangspunkt en byggetilladelse som en afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med denne lokalplan eller byplanvedtægt."
Da der var tale om en ren byggesag uden for lokalplanlagt område, faldt de påklagede forhold uden for Planklagenævnets kompetence.
Selvom Planklagenævnet ikke kunne behandle sagen, er myndigheder forpligtet til at hjælpe borgere med at finde den rette instans. I henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 2 skal en myndighed så vidt muligt videresende en klage til den rette myndighed, hvis den modtager en henvendelse uden for sit sagsområde. Nævnet valgte derfor at videresende klagen til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus, som er den relevante klageinstans for afgørelser truffet efter byggelovgivningen.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet ikke har kompetence til at efterprøve byggetilladelser meddelt i områder uden lokalplan, hvor der ikke er truffet særskilt afgørelse efter planloven. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Nævnet videresendte samtidig sagen til Byggeklageenheden til videre vurdering. Afgørelsen er endelig og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3, men kan indbringes for domstolene inden for 6 måneder jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Sagen omhandler en klage fra en nabo over Middelfart Kommunes afgørelse om at give tilladelse til delvis nedrivning af et tvillingehus og byggetilladelse til opførelse af et nyt fritliggende enfamilieshus på naboejendommen. Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Middelfart Kommune meddelte den 15. maj 2020 nedrivningstilladelse og den 17. maj 2020 byggetilladelse til projektet. Forud for dette havde kommunens økonomiudvalg den 28. april 2020 besluttet ikke at nedlægge et forbud mod projektet efter Planloven § 14, da det blev vurderet, at projektet ikke kunne standses ad den vej.
Klageren, der bor i den anden halvdel af tvillingehuset, anførte at være part i sagen og klagede over væsentlige retlige mangler ved afgørelserne. Klageren fremhævede, at byggeriet ville medføre betydelige gener i form af skygge og indblik, og at klagerens hus ville blive "amputeret" og miste lysindfald. Derudover pegede klageren på, at den tidligere brandmur ville blive en ydermur, hvilket medførte bekymringer om støj og omkostninger, som ikke var adresseret i byggetilladelsen. Klageren mente desuden, at kommunen burde have stillet vilkår om afstand til skel, og at byggeriet ville medføre et værditab på klagerens ejendom.
Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik udskriver to åbne konkurrencer for at skabe bæredygtige fremtidsbilleder for vores boliger og byrum.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Halsnæs Kommune traf den 10. oktober 2019 en screeningsafgørelse om, at der ikke skulle ske miljøvurdering af forslag ti...
Læs mere
Planklagenævnet modtog en klage fra en nabo vedrørende en e-mail fra Vejle Kommune af 1. februar 2021. E-mailen omhandle...
Læs mere