Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til tunnel under motocrossbane i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune meddelte den 30. september 2024 landzonetilladelse til etablering af en 24 meter lang tunnel under et eksisterende motocrossbanespor på en ejendom i Svenstrup J. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Ejendommen, der er ca. 6,5 hektar stor og ejet af Aalborg Kommune, ligger i landzone. Området er udpeget som støjbelastet område, skovrejsningsområde, og har potentielle natur- og økologiske forbindelsesinteresser samt risiko for oversvømmelser. Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme 7.9.R2, der udlægger området til rekreativt område med specifik anvendelse til støjende fritidsanlæg. Derudover er dele af ejendommen omfattet af fredninger og fortidsmindebeskyttelseslinjer ved Furdal Gravhøje og Dall Gravhøje, samt en skovbyggelinje. Ejendommen ligger også i et område med særlige drikkevandsinteresser og ca. 6,6 km fra Natura 2000-område N18, Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum sø.

Den ansøgte tunnel er 24 meter lang, 2,3 meter høj og 2,8 meter bred med flad bund. Den skal erstatte en tidligere, ikke-godkendt tunnel, der blev fjernet i marts 2022.

Kommunens begrundelse for tilladelsen

Aalborg Kommune lagde vægt på, at tunnelen placeres inden for kommuneplanramme 7.9R2, hvis formål er at sikre arealer til støjende fritidsformål, og at det ansøgte derfor ikke strider mod de planlægningsmæssige interesser i området. Kommunen vurderede, at tunnelen, grundet sin placering i det eksisterende terræn, kun i begrænset omfang vil være synlig fra det omkringliggende landskab og ikke vil medføre væsentlig forringelse af natur-, miljø- eller landskabelige værdier. Desuden blev det fremhævet, at tunnelen placeres inden for et eksisterende lovligt anlæg, og at banens udformning ikke ændres.

Klagen og dens indhold

[F1] klagede over afgørelsen. Klagen omhandlede flere punkter:

• Manglende naboorientering: Klageren anførte, at der ikke var gennemført nabohøring efter Planlovens § 35, stk. 4, idet kommunen havde skønnet, at ansøgningen var af underordnet betydning for naboerne, jf. Planlovens § 35, stk. 5. Klageren mente, at ejere, brugere og en miljøforening burde have været hørt.
• Negativ miljøpåvirkning: Klageren gjorde gældende, at tunnelen og anlægsarbejdet ville have en betydelig negativ virkning på naturen, miljøet og de landskabelige værdier, herunder økosystemer, biodiversitet, skov, grundvand og dyreliv. Projektet blev anset for at være i strid med strategiske mål for Kongshøj bakke og ville påvirke landskabskarakteren negativt.
• Sikkerhed og præcedens: Klageren påpegede, at Dansk Motor Union ikke havde krævet en tunnel for banens sikkerhed, og at tilladelsen kunne skabe en negativ præcedens. Desuden blev der klaget over forskelsbehandling i kommunens sagsbehandling.
• Stor hornugle: Klageren anførte, at stor hornugle var set i området, og at beskyttelsen af denne art burde tillægges vægt.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse.

Nævnet vurderede, at klageren ikke var omfattet af bestemmelsen om naboorientering i Planlovens § 35, stk. 4, da foreningen ikke er nabo eller har indgivet klagen på vegne af naboer.

Det blev fastslået, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse i Planlovens § 5 u, Planlovens § 36, Planlovens § 37 eller Planlovens § 38 fandt anvendelse, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Ved vurderingen af landzonetilladelsen tages der hensyn til lovens almene formål om at forhindre byspredning og beskytte natur- og landskabsværdier. Bebyggelsesbegrebet i Planlovens § 35, stk. 1 omfatter faste konstruktioner og anlæg. Forhold inden for skovbyggelinjen reguleres af Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, med en undtagelse for landzonetilladelser, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2. Landzonetilladelser i fredede områder må ikke stride mod fredningens formål.

Planklagenævnet bemærkede, at Planlovens § 35 skal administreres under hensyntagen til internationale forpligtelser, herunder Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 2009/147/EF). Beskyttelsen af fugle er implementeret i dansk ret via områdebeskyttelse (Natura 2000) og artsbeskyttelse (Artsfredningsbekendtgørelsen og Jagt- og vildtforvaltningsloven). Hvis en fugleart er på udpegningsgrundlaget for et fuglebeskyttelsesområde, reguleres beskyttelsen af Habitatdirektivets art. 6, stk. 2-4, implementeret i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 4, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 5, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes afgørelse af 30. september 2024 om landzonetilladelse til etablering af en 24 meter lang tunnel under eksisterende motocrossbanespor.

Begrundelse for stadfæstelse

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering. Dette blev begrundet med, at det ansøgte ikke strider mod de planlægningsmæssige formål og interesser i området, da tunnelen placeres inden for et eksisterende lovligt anlæg for motocrossbane, som er beliggende inden for kommuneplanramme 7.9R2, der er udlagt til støjende fritidsformål. Desuden ændrer det ansøgte ikke banens udformning eller omfang.

Planklagenævnet bemærkede, at det forhold, at Dansk Motor Union ikke har stillet krav om etablering af tunnel for godkendelse af motocrossbanen, ikke kunne føre til et andet resultat. Vedrørende den store hornugle fandt nævnet, at der ikke ud fra sagens oplysninger var grundlag for at antage, at det ansøgte ville medføre en væsentlig påvirkning af arten eller dens levesteder, som er i strid med Fuglebeskyttelsesdirektivet eller Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, da det nærmeste Natura 2000-område, hvor stor hornugle er på udpegningsgrundlaget, ligger ca. 6,6 km fra det ansøgte.

Forhold der ikke blev behandlet

Klagepunkter vedrørende fortidsminder og arkæologiske lag blev ikke behandlet af Planklagenævnet, da disse forhold er reguleret af Museumsloven, og nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil. Det blev oplyst, at klagen allerede var videresendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er klageinstans efter Museumsloven.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.