Afgørelse om afslag på dispensation til overdækning i Humlebæk

Fredensborg Kommune afslog den 9. september 2024 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. H19, Sletten i Humlebæk, vedrørende en overdækning over hoveddøren på ejendommen [A1]. Ejendommens ejer klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen [A1] er beliggende i Humlebæk og er omfattet af lokalplan nr. H19, Sletten i Humlebæk. Ejendommen ligger i lokalplanens delområde A til boliger og er underlagt bevaringsbestemmelserne i planens § 7. Specifikt fastsætter Lokalplan nr. H19 § 7, stk. 6 regler for altaner, balkoner, karnapper, baldakiner og anden fast afskærmning, herunder krav til materialer og farver. Bestemmelsen angiver, at altaner ikke må overdækkes.

Kommunens afgørelse

Fredensborg Kommune begrundede afslaget med, at den ansøgte overdækning ville medføre, at vinduet over døren og husets ornamentik ville forsvinde, hvilket ville ændre husets oprindelige visuelle fremtræden og de karakteristiske pudsdetaljer, der er typiske for borgerhusbebyggelsen i Sletten. Kommunen lagde vægt på, at dispensationspraksis i området er restriktiv, og at en tilladelse kunne skabe præcedens i det bevaringsværdige område. Ansøgningen var desuden forelagt et lokalt bevaringsudvalg, som anbefalede afslag.

Klagen til Planklagenævnet

Klageren anførte, at der i en række tilfælde er opført lignende baldakiner/udhæng i området, hvilket klageren opfattede som en overtrædelse af lighedsgrundsætningen. Klageren mente også, at kommunens afslag var baseret på en restriktiv praksis og frygt for præcedens frem for en konkret materiel vurdering af det ansøgte. Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmål om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt eller krævede dispensation, om kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip, og om kommunen havde foretaget en konkret vurdering af forholdet. Et klagepunkt vedrørende ejendommens historiske udseende blev ikke behandlet, da det vedrørte kommunens skønsmæssige vurdering og ikke retlige forhold.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Fredensborg Kommunes afgørelse, hvilket betyder, at kommunens afslag på dispensation fastholdes.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens Lokalplan nr. H19 § 7, stk. 6 er en dispensationsbestemmelse, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 21. Dette betyder, at opsætning af en fast afskærmning som en overdækning over hoveddøren kræver tilladelse/dispensation efter lokalplanen, jf. Planloven § 19 og Planloven § 20 om naboorientering.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet vurderede, om kommunens afslag var i strid med lighedsgrundsætningen, som kræver, at ens sager behandles ens. Klageren henviste til flere ejendomme med lignende overdækninger:

• Ejendommene [A2], [A3] og [A4]: Kommunen havde ikke givet tilladelse til disse overdækninger. Planklagenævnet fastslog, at kommunens manglende forfølgelse af ulovlige forhold ikke kan sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis. Derfor var der ikke tale om usaglig forskelsbehandling.
• Ejendommen [A5]: Overdækningen blev etableret i 1991, før lokalplanens vedtagelse i 2002. Da forholdet var etableret før lokalplanen, var der ikke tale om usaglig forskelsbehandling.
• Ejendommen [A6]: Ejendommen er omfattet af en anden lokalplan (nr. H105 fra 2013). Da der var tale om et andet retsgrundlag, fandt Planklagenævnet ikke, at der var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Konkret vurdering

Planklagenævnet vurderede, om kommunen havde foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgningen. Kommunen havde begrundet afslaget med, at overdækningen ville ændre husets visuelle fremtræden og de karakteristiske pudsdetaljer, samt at der var tungtvejende planmæssige hensyn imod en tilladelse, da ejendommen er bevaringsværdig. Kommunen havde desuden forelagt ansøgningen for et lokalt bevaringsudvalg, som anbefalede afslag. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering af ansøgningen, og at en restriktiv praksis ikke i sig selv er i strid med forbuddet mod at "sætte skøn under regel".

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.