Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, Tjekkiet, Østrig, Nederlandene, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Ungarn
Generaladvokat
Bay Larsen
Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Spetsializiran nakazatelen sad (særlig domstol i straffesager, Bulgarien) vedrørende fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU om den europæiske efterforskningskendelse (EEK).
Tvisten udspringer af en straffesag mod Ivan Gavanozov, der er tiltalt for at lede en kriminel organisation og for skatte- og afgiftslovovertrædelser. Den bulgarske ret (som udstedende myndighed) ønskede at udstede en EEK til Tjekkiet (som fuldbyrdelsesmyndighed) for at gennemføre ransagninger, beslaglæggelser og vidneafhøringer.
Den forelæggende ret havde vanskeligheder med at udfylde afsnit J (Retsmidler) i EEK-formularen (Bilag A til direktivet), da bulgarsk ret på tidspunktet for sagens forelæggelse ikke fastsatte retsmidler af nogen art mod judicielle kendelser om ransagning eller beslaglæggelse. Dette rejste spørgsmålet om, hvorvidt direktivet kræver, at den udstedende medlemsstat oplyser om sådanne retsmidler i formularen, selv hvis de ikke findes i national ret, samt om artikel 14 i direktivet giver direkte ret til at anfægte de materielle grunde for EEK'ens udstedelse.
Den forelæggende ret ønskede i hovedtræk svar på, om:
Domstolen konkluderede, at direktiv 2014/41/EU, herunder kravene til udfyldelse af standardformularen, ikke pålægger den udstedende judicielle myndighed at give en abstrakt beskrivelse af de nationale retsmidler mod udstedelsen af EEK'en.
Domstolen fastslog, at fortolkningen af artikel 5, stk. 1, sammenholdt med afsnit J i Bilag A, viser, at:
Domstolen betonede, at formularen er udformet for at sikre, at fuldbyrdelsesmyndigheden hurtigt får kendskab til de nødvendige formelle minimumsoplysninger, der er afgørende for at træffe en afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse i henhold til princippet om gensidig tillid og anerkendelse. Da Domstolen fastslog, at afsnit J ikke kræver en abstrakt beskrivelse af retsmidler, anså den det for ufornødent at fortolke artikel 14 vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt national lovgivning, der mangler sådanne retsmidler, er forenelig med direktivet.
EUIPO har udgivet en ny rapport om tendenser i retssager om forretningshemmeligheder i EU. Rapporten indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ analyse samt oversigt over udvalgte afgørelser på området.

Sagen vedrører fortolkningen af artikel 31 og 32 i Rådets forordning (EU) 2017/1939, som opretter Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), i forbindelse med grænseoverskridende efterforskning. Hovedspørgsmålet, forelagt af Oberlandesgericht Wien (Østrig), var, i hvilket omfang en domstol i den fuldbyrdende medlemsstat (hvor en bistående europæisk delegeret anklager udøver sin tjeneste) kan kontrollere gyldigheden af en efterforskningsforanstaltning, der er pålagt af den europæiske delegerede anklager, der behandler sagen (fra en anden medlemsstat).
Efterforskningen blev indledt af en tysk europæisk delegeret anklager mod G.K. og B.O.D. GmbH for omfattende skattesvig og overtrædelse af toldlovgivningen i forbindelse med import af biodiesel. I den forbindelse anmodede en bistående østrigsk europæisk delegeret anklager om retskendelser til ransagning og beslaglæggelse i Østrig, som blev godkendt af de østrigske retter.
Den Europæiske Revisionsret kortlægger EU's værn mod svindel og samarbejdet mellem centrale myndigheder som EPPO og OLAF.
Den Europæiske Afviklingsinstans (SRB) søger en erfaren profil til at lede deres kommunikationsteam og varetage krisekommunikation i Bruxelles.
De anklagede anfægtede de østrigske kendelser og gjorde gældende, at der ikke var tilstrækkelig mistanke, og at foranstaltningerne ikke var nødvendige eller proportionale i henhold til østrigsk ret. Dette rejste spørgsmålet om, hvorvidt den østrigske domstol skulle foretage en fuld materiel prøvelse af foranstaltningens begrundelse og nødvendighed, eller om denne prøvelse udelukkende tilkommer de kompetente myndigheder i den stat, hvor efterforskningen oprindeligt blev indledt (Tyskland).
| Spørgsmål | Centrale tema | Fokus på EPPO-forordningen (Art. 31(3) & 32) |
|---|---|---|
| 1 | Materiel kontrol | Skal den fuldbyrdende stat vurdere samtlige materielle forhold (strafbar karakter, mistanke, proportionalitet)? |
| 2 | Tidligere retsprøvelse | Har betydning, hvis foranstaltningen allerede er prøvet i den behandlende medlemsstat? |
| 3 | Omfang af kontrol | Hvis fuld materiel kontrol afvises, hvad er omfanget af kontrollen i den fuldbyrdende medlemsstat? |

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Rayonen sad Lukovit (kredsdomstolen i Lukovit, Bulgarien) vedrørende fortol...
Læs mere
Sagen omhandler Michal Zemans ansøgning om et europæisk skydevåbenpas, som blev afvist af de slovakiske myndigheder, da ...
Læs mere