Klage over manglende anmærkning af sætningsskade i tilstandsrapport for sommerhus

Sagen omhandler et sommerhus fra 1974, hvor køberne kort efter overtagelsen i 2005 konstaterede en sætningsskade. Skaden viste sig ved, at gulvet i stuen hældte, og husets tagkant havde en synlig nedbøjning. Køberne klagede over, at den bygningssagkyndige ikke havde nævnt disse forhold i tilstandsrapporten, som de havde baseret deres købsbeslutning på.

Den bygningssagkyndiges forklaring

Den bygningssagkyndige afviste klagen med flere begrundelser:

• Det er almindeligt med mindre sætninger og skævheder i et ældre hus.
• En brændestabel langs husets østfacade forhindrede fuld inspektion af fundament og sokkel i dette område, hvilket var noteret i rapporten.
• Tilstandsrapporten nævnte allerede "enkelte mindre revner i fundamenter" (karakter K1) og et ældre eternittag med mindre skader (karakter K1).

Syn- og skønsmanden konkluderede, at der var tale om en sætningsskade på ejendommen. Vurderingen var, at den bygningssagkyndige havde begået fejl og forsømmelser ved ikke at bemærke og anføre den synlige skævhed i tagets tagfod i tilstandsrapporten.

Skønsmandens vurdering af den bygningssagkyndiges arbejde

Skønsmanden fastslog, at nedbøjningen på tagfoden langs østfacaden var synlig på besigtigelsestidspunktet, og at den placerede brændestabel ikke var en hindring for at observere dette. Fejlen blev vurderet til karakteren K1, da den ikke udgjorde en konstruktiv risiko.

Skønsmanden fandt det derimod ikke kritisabelt, at den bygningssagkyndige havde overset det skæve gulv i stuen, da dette var skjult af møbler, som en sagkyndig ikke er forpligtet til at flytte. De mindre revner i fundamentet var korrekt beskrevet og karaktergivet i rapporten.

Overslag over udbedringsomkostninger

Skønsmanden opstillede flere mulige løsninger for udbedring af skaderne: