Afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelse til vintercampering på Corona Camping

Køge Kommune tilbagekaldte den 27. august 2024 en tilladelse fra 13. august 2004 til vintercampering på ejendommen [A1], 4140 Borup. Ejeren af campingpladsen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet, som behandlede spørgsmål om kommunens hjemmel til tilbagekaldelse, overholdelse af partshøringsreglerne i forvaltningslovens § 19 og afgørelsens karakter af ekspropriation.

Ejendommen, der huser campingpladsen, ligger i landzone og er udlagt til rekreativt område, herunder campingplads, i kommuneplan 2021-2033. Den oprindelige tilladelse fra 2004 tillod udlejning af 100 campingenheder, herunder 4 hytter. Vilkårene for tilladelsen, baseret på en tinglyst deklaration fra 1982, fastsatte, at vintercampering højst måtte omfatte 20 campingenheder af kort varighed (maksimalt 7 dage ad gangen), og at vinteropbevaring af campingvogne skulle ske på et specifikt areal, hvor vognene ikke måtte anvendes til campering.

Forløb op til afgørelsen

Sagen har et længere forløb, der startede i 2017, da Køge Kommune indledte en lovliggørelsessag på baggrund af henvendelser om ulovlig helårsbeboelse på campingpladsen. Kommunen udstedte i 2018 et påbud om lovliggørelse af helårsbeboelsen, som blev fastholdt i 2020. Dette påbud blev dog ophævet af Planklagenævnet i 2021 på grund af et forkert hjemmelsgrundlag. Et nyt påbud fra 2022 om ophør af helårsbeboelse blev fastholdt af Planklagenævnet, mens kravet om indsendelse af en situations- og indretningsplan blev ophævet.

Kommunen politianmeldte i 2023 ejeren og beboere for manglende efterlevelse af påbuddet, men anklagemyndigheden standsede efterforskningen, da der ikke var tilstrækkeligt bevis for faktisk helårsbeboelse.

Kommunens beslutning og begrundelse

Klima- og Planudvalget i Køge Kommune besluttede den 7. marts 2024 at inddrage tilladelsen til vintercampering. En vurderingsrapport, udarbejdet for ejeren den 31. marts 2024, angav, at campingpladsen havde 80 pladser, hvoraf 60 blev anvendt hele året. Kommunen sendte partshøring til ejeren den 10. juni 2024 og til beboerne den 8. juli 2024, med varsel om tilbagekaldelse af tilladelsen til vintercampering med hjemmel i Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 20.

Kommunens afgørelse af 27. august 2024 betød, at campingpladsen fremover kun må benyttes til campering i perioden 1. marts til 31. oktober. I vinterperioden skal pladsen ryddes for campingvogne, dog med mulighed for vinteropbevaring af 25 vogne på et areal på 500 m². Kommunen begrundede tilbagekaldelsen med, at der fortsat foregik ulovlig helårsbeboelse, og at vintercamperingen ikke var begrænset til 20 enheder eller kortvarige ophold. Dette blev underbygget af tilsyn fra 2023, luftfotos, skråfotos, beboernes høringssvar og ejerens egne udtalelser samt vurderingsrapporten.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Køge Kommunes afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelsen til vintercampering gælder.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 21, stk. 1, jf. Sommerhusloven § 10 e, stk. 1.

Tilbagekaldelse af tilladelse

Klageren anførte, at kommunen ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt til at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt. Planklagenævnet bemærkede, at hovedformålet med sommerhusloven og Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser er at forhindre et øget pres på rekreative arealer og sikre, at campingpladser ikke udvikler sig til sommerhuslignende områder eller helårsbeboelse. Campingreglementet er fastsat i medfør af Sommerhusloven § 2, stk. 2, stk. 3, § 3, § 10 a, stk. 5, og § 10 b, stk. 2.

En campingplads må normalt kun benyttes til campering fra 1. marts til 31. oktober, medmindre tilladelsen bestemmer andet, jf. Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 9, stk. 1. Vintercampering, defineret som kortvarige ophold, eller vinteropbevaring kræver særskilt tilladelse, jf. Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 10, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse ved grov eller gentagen overtrædelse af bekendtgørelsen, tilsidesættelse af vilkår eller manglende efterkommelse af påbud, jf. Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 20.

Planklagenævnet fandt, på baggrund af sagens oplysninger, ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at campingpladsen har været anvendt til mere end kortvarige ophold i vinterperioden, herunder helårsbeboelse, i strid med Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 1. Nævnet henviste til sin egen tidligere afgørelse fra 2022, hvor det blev lagt til grund, at campingpladsen blev benyttet til helårsbeboelse. Desuden lagde nævnet vægt på en vurderingsrapport fra 2024, udarbejdet på klagerens foranledning, som angav, at 60 ud af 80 campingpladser blev anvendt hele året. Nævnet var enigt med kommunen i, at der var tale om gentagne overtrædelser af campingreglementet, og at kommunen derfor havde hjemmel i Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 20 til at tilbagekalde tilladelsen.

Partshøring

Klageren anførte, at der ikke var foretaget partshøring forud for Klima- og Planudvalgets møde den 7. marts 2024, og at beboerne burde være individuelt partshørt. Planklagenævnet vurderede, at udvalgets beslutning den 7. marts 2024 havde karakter af en politisk tilkendegivelse, og at den endelige afgørelse blev truffet af forvaltningen den 27. august 2024. Forvaltningen foretog partshøring af klageren den 10. juni 2024 og af beboerne den 8. juli 2024, og klagerens advokat fik foretræde for udvalget den 2. maj 2024. På den baggrund fandt Planklagenævnet, at kommunen havde overholdt kravet om partshøring i forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Ekspropriation

Klageren anførte, at tilbagekaldelsen af vintercamperingstilladelsen reelt udgjorde en ekspropriationsbeslutning. Planklagenævnet fandt, at kommunens håndhævelse af campingreglementet ikke er et udtryk for ekspropriation, og at afgørelsen derfor ikke havde karakter af ekspropriation.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.