Energiklagenævnet ophæver og hjemviser sag om dispensation fra forblivelsespligt for fjernvarme i Dalmose

Sagen omhandler en klage fra en førtidspensionist over Slagelse Kommunes afslag på dispensation fra forblivelsespligt for en ejendom i Dalmose. Klager anmodede om dispensation med henvisning til, at fjernvarmen var 100 % dyrere end et pillefyr, og at en årlig besparelse på 10.000 kr. var væsentlig for klagerens økonomi. Klager anførte desuden, at den videre udvikling af varmeforsyningen og et biogasanlæg ville reducere ejendommens værdi.

Slagelse Kommune afslog ansøgningen den 6. maj 2020 med den begrundelse, at klager ikke opfyldte kravene i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17. Kommunen supplerede senere over for Energiklagenævnet, at afslaget primært var begrundet i, at klager ikke opfyldte betingelserne for dispensation som folkepensionist efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2. Kommunen havde heller ikke fundet grundlag for en skønsmæssig dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, idet hensynet til varmeforsyningens økonomi og kundegrundlag blev anset for et sagligt hensyn, og klagerens alternative muligheder samt førtidspensioniststatus blev anset for underordnet.

Klager fastholdt ønsket om fritagelse og anførte følgende hovedpunkter:

• Slagelse Kommune havde ikke foretaget en reel vurdering af ansøgningen om dispensation fra forblivelsespligt, men havde fejlagtigt anvendt bestemmelser om tilslutningspligt.
• Den nye varmeforsyning adskilte sig væsentligt fra den eksisterende, og forblivelsespligten burde ikke overføres.
• En individuel varmeløsning var væsentligt billigere, hvilket kommunen ikke havde vurderet konkret.
• Kommunen havde undladt at vurdere, om der forelå et "særligt tilfælde" efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.
• Ejendommens værdi forringedes af den pålagte forblivelsespligt og den forventelige udvikling i varmeprisen.

Hashøj Kraftvarmeforsyning a.m.b.a. støttede kommunens afslag og argumenterede for, at dispensation til én forbruger ville åbne op for flere fritagelser, hvilket ville være uhensigtsmæssigt for værkets fremtid. De bestred desuden klagerens beregninger af varmeprisen og besparelser.

Energiklagenævnet ophævede Slagelse Kommunes afgørelse af 6. maj 2020 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse led af en væsentlig mangel i form af mangelfuld begrundelse, hvilket medfører afgørelsens ugyldighed.

Mangelfuld begrundelse

Energiklagenævnet fastslog, at Slagelse Kommunes afgørelse var en forvaltningsretlig afgørelse, der skulle opfylde kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Da afgørelsen ikke gav klager fuldt ud medhold, skulle den være ledsaget af en begrundelse.

Kommunens afgørelse henviste til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, men Energiklagenævnet bemærkede, at en mere præcis henvisning til det relevante stykke i bestemmelsen burde have været inkluderet, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

Manglende skønsudøvelse

En kommunes afgørelse om afslag på dispensation beror på et administrativt skøn i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Det følger af Forvaltningsloven § 24, stk. 1, at begrundelsen for en skønsmæssig afgørelse skal angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Slagelse Kommunes afgørelse indeholdt ikke en sådan angivelse og havde ikke vurderet, om der forelå et "særligt tilfælde", som kunne begrunde dispensation.

Hjemvisning til fornyet behandling

Energiklagenævnet fandt, at kommunen burde have foretaget denne vurdering, inden afgørelsen blev truffet. Den mangelfulde begrundelse udgjorde en væsentlig mangel. På baggrund heraf, og for at sikre klagerens ret til at få sagen prøvet i to instanser, hjemviste Energiklagenævnet sagen til fornyet behandling i Slagelse Kommune. Kommunen skal nu behandle sagen på ny, herunder vurdere klagerens personlige og økonomiske forhold i relation til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, og give en fyldestgørende begrundelse, der angiver både retsregler og hovedhensyn. Energiklagenævnets afgørelse blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1 og Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.