Afslag på genoptagelse af sag om opførelse af 38 lejligheder i Videbæk

• At bygningerne skal ligge i en lige linje 12 meter fra vejmidte.
• At der mangler mål på lokalplanens byggefelter.
• At altaner ikke bør betragtes som en del af bygningerne.

Nævnet vurderede, at disse anbringender ikke indeholdt nye faktiske oplysninger, men derimod var et udtryk for klagerens fortsatte uenighed i den oprindelige vurdering af lokalplanoverensstemmelsen. Da disse forhold allerede var behandlet i afgørelsen fra april 2023, kunne de ikke føre til genoptagelse.

Planklagenævnet afslår anmodningen om at genoptage sagen vedrørende afvisningen af klagen over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse. Nævnet har i sin vurdering lagt vægt på, at der ikke er fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, og at der ikke er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, der kunne have ført til et andet resultat. Den tekniske fejl vedrørende manglende advisering i klageportalen blev ikke anset for væsentlig, da de manglende dokumenter ikke indgik i beslutningsgrundlaget for afvisningen. Afgørelsen fra 28. juni 2024 forbliver dermed gældende.

Klageren indbragte kommunens afgørelse for Planklagenævnet den 29. september 2019. Planklagenævnet traf afgørelse den 3. november 2020 og fandt ikke grundlag for at give klageren medhold. Nævnet lagde vægt på, at en sammenlignelig sag vedrørende ejendommen A 2 ikke kunne føre til en genoptagelsespligt for kommunen, da de faktiske forhold ikke var sammenlignelige. Specifikt blev det fremhævet, at terrassen på A 2 var etableret i terrænniveau, da den underliggende bygning blev betegnet som kælder på grund af det høje terræn.

Anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse

Klageren anmodede den 4. november 2020 om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Klageren anførte, at nævnet havde lagt vægt på to udtalelser fra kommunen, som der ikke var retligt belæg for. Klageren argumenterede specifikt, at den del af ejendommen A 2, som kommunen opfattede som kælder (benævnt "sauna og depot"), ifølge BBR-registret og bygningstegninger skulle regnes som beboelse og ikke kælder. Klageren påpegede, at denne del af boligen stod i åben, niveaufri forbindelse med husets stue og havde niveaufri udgang til det fri, hvilket ifølge retningslinjer for kælderrum indikerer et beboelsesrum. Klageren fremhævede desuden, at bygningstegningerne for A 2 viste en tagterrasse med adgang fra 1. sal og et lovpligtigt rækværk, hvilket modsagde kommunens opfattelse af en terrænterrasse. Klageren gjorde også gældende, at kommunen anvendte urigtig argumentation vedrørende dispensation til et trappetårn og en kvist på A 2. Endelig bemærkede klageren, at en enkeltstående fravigelse af lovlig praksis som udgangspunkt vil blive anset for usaglig forskelsbehandling, og at de fremsatte bemærkninger alle havde været fremlagt i den oprindelige klage.