Planklagenævnets afgørelse om forbud mod opførelse af enfamiliehus i Glostrup

Hjemmel til at nedlægge forbud efter planlovens § 14

Klagerne anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at nedlægge forbuddet, da kommunen skulle have haft til hensigt at udarbejde en lokalplan forud for modtagelse af byggeansøgningen. Planklagenævnet fastslog, at kommunen kan nedlægge forbud mod forhold, der kan reguleres ved en lokalplan, jf. Planlovens § 14. Det er en forudsætning, at kommunen på tidspunktet for forbuddet har til hensigt at udarbejde en lokalplan. Da det ansøgte enfamiliehus på 223 m2 kan reguleres i en lokalplan, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7, og kommunen på forbudstidspunktet var i gang med at udarbejde en ny lokalplan, fandt nævnet, at kommunen havde hjemmel til at nedlægge forbuddet.

Passivitet

Klagerne gjorde gældende, at kommunen havde udvist passivitet, da den blev bekendt med byggeønsket i september 2023. Planklagenævnet vurderede, at sagsbehandlingstiden på ca. 5 måneder fra modtagelse af den konkrete byggeansøgning (5. april 2024) til forbuddet blev nedlagt (30. august 2024) var rimelig. Nævnet lagde vægt på, at kommunen ikke havde forholdt sig passivt, men aktivt behandlede sagen politisk. Det forhold, at klagerne nævnte et byggeønske i september 2023, kunne ikke føre til passivitet, da kommunen først blev bekendt med det konkrete projekt i april 2024. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i dette klagepunkt.

Berettigede forventninger og bindende forhåndstilsagn

Klagerne mente, at kommunen havde givet et bindende forhåndstilsagn eller skabt berettigede forventninger på mødet den 7. september 2023. Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde givet et bindende forhåndstilsagn eller skabt berettigede forventninger. Nævnet lagde vægt på, at kommunen først var fuldt oplyst om det konkrete byggeris karakter ved ansøgningen den 5. april 2024. En generel udtalelse om, at der ikke ville blive lavet en ny lokalplan på daværende tidspunkt, kunne ikke skabe en berettiget forventning om, at et konkret byggeprojekt ikke ville blive mødt med et § 14-forbud.

Begrundelse og planlægningsmæssigt relevante hensyn

Klagerne anførte, at kommunens begrundelse var mangelfuld og ikke baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Planklagenævnet vurderede, at kommunens afgørelse var tilstrækkeligt begrundet, idet den henviste til Planlovens § 14 og angav hovedhensynene for skønsudøvelsen, herunder at byggeriet afveg fra områdets karakter og stred mod lokalplanens hensigter, samt at en ny lokalplan var under udarbejdelse. Nævnet fandt, at begrundelsen opfyldte kravene i Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, og at kommunens skønsmæssige vurdering var baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn. Nævnet kunne ikke efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering af områdets karakter.

Lighedsgrundsætningen

Klagerne gjorde gældende, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen, da der tidligere var godkendt lignende byggerier. Planklagenævnet fastslog, at kommunen frit kan beslutte at nedlægge et forbud efter Planlovens § 14 og tilvejebringe en lokalplan, jf. Planlovens § 13, stk. 1. Kommunen er ikke afskåret fra at vedtage lokalplaner, der ændrer tidligere muligheder i et område, som følge af lighedsgrundsætningen. Nævnet fandt derfor ikke, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen.

Inhabilitet

Klagerne rejste tvivl om kommunens inhabilitet på grund af en medarbejders udtalelse på mødet i september 2023 om, at renovering var mere fornuftigt end nybyggeri. Planklagenævnet henviste til, at kommunen har pligt til at yde vejledning, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 1, og at dette ikke medfører personlig eller myndighedsinhabilitet. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at vejledningen var gået ud over generel vejledning, eller at kommunen var påvirket af uvedkommende interesser. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i dette klagepunkt.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende, hvorvidt det er handicap-, børne- eller ældrevenligt at tvinge folk til at bygge i 2 plan, eller de økonomiske byrder og potentielle værditab, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven og ligger uden for nævnets kompetence.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kommunens bemærkninger

• Gentofte Kommune vurderede, at det ansøgte projekt er i overensstemmelse med lokalplan nr. 350, herunder formålsbestemmelserne om at bevare området som et attraktivt villaområde og sikre herlighedsværdierne.
• Kommunen anførte, at ejendommen ikke er udpeget som bevaringsværdig, og at den nye placering af huset (6,277 m fra vejskel) udviser hensyn til klageren, som fortsat vil have udsigt, omend i en lidt mindre vinkel.
• Vedrørende partshøring oplyste kommunen, at kun de to direkte naboer blev partshørt, da det efter kommunens opfattelse alene var disse, der var væsentligt, individuelt og retligt berørt.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 350, delområde B. De relevante bestemmelser er:

• Lokalplanens § 1 (Formål): At bevare området som et attraktivt villaområde, sikre at ny bebyggelse tilpasses områdets karakter, og sikre herlighedsværdierne ved beliggenhed direkte til Øresund.
• Lokalplanens § 8.1 (Bebyggelsens ydre fremtræden): Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende, omkringliggende bebyggelse og udformes således, at der efter Kommunalbestyrelsens skøn opnås en god helhedsvurdering. Lokalplanens redegørelse, som ikke har bindende retsvirkning, beskriver delområde B som præget af ældre villaejendomme, mange fra den nationalromantiske periode.