Planklagenævnets afslag på genoptagelse vedrørende lokalplanpligt for sommerhusudstykning

Planklagenævnet traf den 30. april 2024 afgørelse i en sag vedrørende Syddjurs Kommunes beslutning af 18. august 2022 om, at udstykning af 8 sommerhusgrunde fra ejendommen [A1], 8400 Ebeltoft, er lokalplanpligtig. Kommunens afgørelse var baseret på planlovens § 13, stk. 2.

Ejeren af ejendommen klagede oprindeligt over kommunens afgørelse til Planklagenævnet, som den 30. april 2024 ikke gav medhold i klagen. Klageren har efterfølgende anmodet om genoptagelse af sagen.

Klagerens anmodning om genoptagelse

Klageren har fremsat flere argumenter for genoptagelse, herunder:

• Lighedsgrundsætningen: Klageren anførte, at det er udtryk for usaglig forskelsbehandling i strid med lighedsgrundsætningen, at klagerens udstykning som den eneste i sommerhusområdet er lokalplanpligtig. Klageren henviste til tidligere godkendte udstykninger af sommerhusgrunde i området uden krav om lokalplan, herunder 6 grunde, der grænser op til de ansøgte 8, samt 11 grunde i 2014.
• Nye faktiske oplysninger: Klageren gjorde gældende, at en del af den grønne kile, som i kommuneplanen er udpeget til økologisk forbindelse, ikke er ubebygget, som Planklagenævnet tidligere havde lagt til grund. Kommunen har ifølge klageren tilladt byggeri på 5 af de 11 udstykkede grunde i dette område.
• Inhabilitet: Klageren anførte, at de nævnsmedlemmer, der er udpeget af Danmarks Naturfredningsforening, samt den stedfortrædende formand, der underskrev afgørelsen, var inhabile ved sagens behandling. Klageren mente, at den stedfortrædende formand ikke både kan være uvildigt nævnsmedlem og ansat i Sekretariatet for Planklagenævnet.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Uenighed i nævnets fortolkning eller praksis er ikke tilstrækkelig grund for genoptagelse.

Vurdering af lighedsgrundsætningen og nye oplysninger

Planklagenævnet fastholdt sin tidligere afgørelse af 30. april 2024. Nævnet understregede, at vurderingen af, om et projekt er lokalplanpligtigt i henhold til planlovens § 13, stk. 2, er en retlig vurdering og ikke en skønsmæssig afgørelse. Det forhold, at kommunen eventuelt har foretaget en anden retlig vurdering i lignende projekter, har ingen betydning for nævnets afgørelse i denne sag.

Vedrørende klagerens henvisning til, at dele af den grønne kile ikke er ubebygget, vurderede Planklagenævnet, at disse oplysninger ikke er af så væsentlig betydning, at de ville have ændret sagens udfald. Nævnet lagde vægt på, at byggeri på de udstykkede grunde i kilen kun kan placeres i randen, da størstedelen af kilen er mose og beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet fandt derfor, at langt størstedelen af den grønne kile fortsat fremstår som en sammenhængende grøn ubebygget kile.

Vurdering af inhabilitet

Planklagenævnet bemærkede, at afgørelsen af 30. april 2024 blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Planklagenævnet § 4. Dette betyder, at nævnsmedlemmerne ikke var involveret i afgørelsen, og der foreligger derfor ikke inhabilitet for deres vedkommende.

I forhold til den stedfortrædende formands habilitet henviste nævnet til lov om Planklagenævnet § 2, stk. 2, som specifikt tillader en medarbejder knyttet til nævnet at fungere som stedfortræder for formanden. På denne baggrund vurderede Planklagenævnet, at der ikke forelå inhabilitet ved sagens behandling.

Samlet afgørelse

Planklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage sagen, da betingelserne for genoptagelse ikke blev anset for opfyldt. Nævnets afgørelse af 30. april 2024 gælder således fortsat. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.