Klage over afgørelse om etablering af husbåde i Nysted Havn - ikke omfattet af miljøvurderingsloven

Sagen omhandler Kystdirektoratets afgørelse af 13. august 2024 vedrørende etablering af tre husbåde i Nysted Havn. Kystdirektoratet vurderede, at projektet kunne tillades efter kystbeskyttelsesloven, ikke krævede en konsekvensvurdering efter kysthabitatbekendtgørelsen, og ikke var omfattet af miljøvurderingsloven.

Projektbeskrivelse

Ansøgningen, modtaget den 3. januar 2024, omhandlede anlæggelse af tre husbåde til kommerciel brug som små kajhoteller. Husbådene er 13 meter lange, 3,20 meter brede og 3,46 meter høje, bygget i træ, stål og kompositmaterialer, og er træfarvede. De er uden drivmotor og tilsluttes havnens eksisterende el-, vand- og spildevandssystemer.

Kystdirektoratet vurderede, at husbådenes størrelse ikke afveg markant fra den almindelige brug af havnen, og at etableringen ikke ville medføre væsentlige ændringer i havnens anvendelse som lystbådehavn. Placeringen i den eksisterende lystbådehavn ville ikke genere havnedriften, og fremtoningen ville ikke være væsentligt dominerende i kystlandskabet. Det blev også vurderet, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-område nr. 173, som ligger umiddelbart uden for havnen, væsentligt. Kystdirektoratet havde ikke kendskab til, at projektet var en del af et større projekt eller havde funktionel sammenhæng med andre projekter.

Klagerens anbringender

En nærliggende grundejerforening påklagede afgørelsen den 9. september 2024. Klageren anførte navnlig, at afgørelsen var utilstrækkeligt begrundet og skulle ophæves og hjemvises til fornyet behandling. Klageren mente, at vurderingen skulle foretages ud fra Miljøvurderingslovens bilag 6, som ikke var nævnt i afgørelsen, hvilket udgjorde en retlig mangel.

Klageren fremhævede desuden, at projektet var i strid med gældende lokalplaner (lokalplan nr. N15 for havnen og lokalplan nr. 132 for det nærliggende byområde), da havnen ifølge lokalplanen kun må anvendes til offentlige formål og havneformål, og at der alene må bygges inden for bestemte byggefelter. Klageren mente, at Kystdirektoratet ikke havde forholdt sig til disse aspekter eller inddraget relevante høringssvar.

Endvidere anførte klageren, at den planlagte placering få meter fra Natura 2000-område nr. 173 betød, at projektet var omfattet af krav om miljøvurdering. Klageren mente, at Kystdirektoratet havde lagt ansøgers væsentlighedsvurdering uprøvet til grund, og at begrundelsen for afgørelsen var mangelfuld, da den ikke redegjorde for indgåede oplysninger, vurderinger og almene erfaringer. Ansøgningsmaterialet blev anset for utilstrækkeligt, da det ikke beskrev anlæggets omfang, udformning eller mulige påvirkninger på den nærliggende kyst.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Miljøvurderingslovens § 2, jf. Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, Kystbeskyttelseslovens § 18 a, stk. 1, jf. Kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, og Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet § 11, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet § 11, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Kystdirektoratets afgørelse om, at etablering af tre husbåde på Nysted Havn ikke er omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven. Nævnet afviser desuden at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets tilladelse efter kystbeskyttelsesloven og afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om konsekvensvurdering efter kysthabitatbekendtgørelsen.

Klageberettigelse

Nævnet vurderede klageberettigelsen efter Kystbeskyttelseslovens § 18 a, stk. 1, nr. 3 og 5 og Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet § 11, stk. 2, nr. 3 og 5. Nævnet fandt, at klageren ikke var klageberettiget, da foreningens formål, som beskrevet i vedtægterne (bevarelse af grønne områder, forskønnelse af havneområdet ved Vej1 og forhold vedrørende lokalplan), ikke omfattede de interesser, som projektet vedrørte. Begrebet "forskønne" kunne i den konkrete sag ikke indeholdes i vurderingen om kystlandskabet. Der forelå således hverken en væsentlig individuel interesse eller en væsentlig foreningsinteresse i afgørelsen.

Miljøvurderingslovens anvendelsesområde

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede spørgsmålet om, hvorvidt projektet var omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde, som defineret i Miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 2 og Miljøvurderingslovens § 5, nr. 6. Nævnet fandt, at projektet, der omhandler etablering af tre husbåde til små kajhoteller i en eksisterende lystbådehavn, udgjorde en ændring i miljøvurderingslovens forstand. Dog vurderede nævnet, at ændringen ikke ville have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet og dermed ikke var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13, litra a og derfor heller ikke af krav om miljøvurderingspligt eller screeningspligt.

Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Husbådene placeres i en lystbådehavn, der allerede bruges af joller, sejlbåde og motorbåde, og projektet hindrer ikke havnens fortsatte brug til anløb af andre fartøjer.
• Bådene har ingen motor og skal være fortøjet permanent, hvilket minimerer skadelige påvirkninger på vandet og Natura 2000-område nr. 173.
• Husbådenes størrelse adskiller sig ikke væsentligt fra andre både i havnen, og de vil derfor ikke medføre en ændret visuel indvirkning.
• Bådene tilsluttes havnens eksisterende el-, vand- og spildevandssystemer, og projektet omfatter kun fortøjning af husbådene uden omfattende anlægsarbejder eller permanente ændringer af lystbådehavnen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.