Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger ansøgte den 4. april 2023 om grundbetaling for 16,98 hektar for året 2023. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidligere Landbrugsstyrelsen) identificerede et overlap med andre ansøgeres indberetninger og anmodede klager om at dokumentere rådighed over arealerne inden ansøgningsfristen den 28. april 2023.
Klager fastholdt at have fuld råderet og ejendomsret over arealerne, erhvervet ved hævd gennem uafbrudt drift siden 1994. Styrelsen fandt den fremsendte dokumentation utilstrækkelig, da den ikke omhandlede de specifikke marker, og krævede yderligere dokumentation for rådighed.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø traf den 25. juni 2024 afgørelse om at nedsætte klagers støtteberettigede areal til 10,07 hektar. Begrundelsen var, at klager ikke havde rådighed over arealerne, hvilket er en betingelse for udbetaling af grundbetaling. Styrelsen henviste til, at hævd kun kan godkendes, hvis den er tinglyst eller afsagt ved dom. Afgørelsen var baseret på Bekendtgørelse om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik § 6 og § 6, stk. 2 samt Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023 § 3.
Klager påklagede afgørelsen den 23. juli 2024 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at der var vundet hævd over de omhandlede marker (nr. 23.3, 23.5, 23.6, 23.7 og 23.8), og at ejerskab ikke nødvendigvis skal være tinglyst for at være gældende. Klager henviste til Danske Lov og oplyste at have drevet arealerne siden 1994 efter aftale med Nordjyllands Amt. Klager havde tidligere modtaget støtte frem til 2019. Klager fremlagde en advokatudtalelse fra 2020, der støttede hævdskravet, samt en afgørelse fra Fredningsnævnet af 6. februar 2023, der nævnte en græsningsaftale med Vesthimmerlands Kommune fra 2019.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bemærkede, at rådighedskravet for grundbetaling indebærer fuld ejendomsret eller forpagtning. Styrelsen er ikke kompetent til at afgøre hævdsspørgsmål og fandt ikke, at klager havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for hævd, forpagtning eller eksklusiv græsningsret. Styrelsen fastholdt, at en retsafgørelse var nødvendig for at anerkende hævd.
Under sagens behandling fremsendte klager en græsningsaftale fra Vesthimmerlands Kommune af 12. juli 2019. Det fremgik, at de omhandlede marker ikke var omfattet af forpagtningsaftaler, og at aftaler med lodsejere, dyreholder og kommunen var påkrævet for de resterende matrikler. Klager oplyste desuden at have bekostet og vedligeholdt hegn på arealerne, selvom græsningsaftalen angav, at kommunen vedligeholdt hegn og installationer, som forblev kommunens ejendom.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse af 25. juni 2024 om nedsættelse af grundbetaling for 2023. Nævnet fandt, at klager ikke var berettiget til grundbetaling for de omhandlede marker.
Nævnet lagde vægt på, at det er en betingelse for tilskud, at ansøger råder over de ansøgte arealer på ansøgningsfristen, jf. Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023 § 3 og Bekendtgørelse om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik § 6, stk. 1.
Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klager havde fuld rådighed over arealerne som ejer eller forpagter pr. 28. april 2023. Dette skyldtes især klagers egen oplysning om, at der ikke var indgået forpagtningsaftaler for de omhandlede marker. Selvom en græsningsaftale med Vesthimmerlands Kommune forelå, var det nævnets vurdering, at denne forudsatte aftaler med lodsejerne, hvilket ikke var tilfældet for de omstridte arealer.
Klagerens anbringende om selv at have bekostet og vedligeholdt hegn ændrede ikke nævnets vurdering, da græsningsaftalen angav, at kommunen havde det overordnede ansvar for naturplejen og ejerskabet af installationerne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at spørgsmålet om hævd ikke falder inden for nævnets kompetenceområde. Nævnet kunne derfor ikke tillægge klagers vurderinger herom betydning i sagen og krævede, at hævdsspørgsmålet skulle være endeligt afklaret, f.eks. ved en retsafgørelse, for at kunne indgå i vurderingen af rådighed. Nævnet var opmærksomt på Fredningsnævnets afgørelse af 6. februar 2023, men lagde vægt på, at lodsejerne selv havde mulighed for at udføre plejearbejdet, og at kommunen ikke automatisk havde overtaget plejeforpligtelsen.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om enkeltbetaling for 2013, hvor Landbrugsstyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen) afgjorde, at ansøgeren ikke havde rådighed over de ansøgte arealer. Klageren havde oprindeligt ansøgt om enkeltbetaling for 21,50 ha, men udvidede senere ansøgningen til 127,82 ha, herunder 111,93 ha af Forsvarsministeriets arealer (markerne 71-93).
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse orienterede Landbrugsstyrelsen om formodet uretmæssig brug af betalingsrettigheder og arealer. En forpagtningskontrakt mellem klageren og forsvaret var oprindeligt ophørt i 2012, men blev ekstraordinært forlænget til og med den 31. december 2012. Klageren hævdede, at der var indgået en mundtlig aftale om forlængelse for 2013, hvilket forsvaret bestred. Forsvaret afviste desuden et skriftligt tilbud om forpagtning fra klageren den 21. maj 2013, da ansvaret for arealerne skulle overgå til en anden part.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har modtaget 12 konkrete anbefalinger fra en ekspertgruppe, der skal accelerere indsatsen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder frem mod 2030.
Landmænd kan få støtte til arealer, hvor træer og buske kombineres med traditionelle landbrugsafgrøder for at fremme biodiversitet.
Landbrugsstyrelsen anmodede klageren om at dokumentere rådighed over markerne 71-93 for 2013. Klageren fremlagde et forslag til leje af arealerne dateret den 28. maj 2013 og henviste til en telefonisk forsikring fra en medarbejder hos forsvaret. Styrelsen vurderede dog, at klageren ikke havde dokumenteret sin rådighed over arealerne ved ansøgningsfristens udløb den 25. april 2013. Dette skyldtes, at den skriftlige forpagtningsaftale kun var gældende til og med den 31. marts 2013, og forsvaret bestred en mundtlig forlængelse. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen § 4 og Bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort § 3, stk. 2, som fastsætter krav om rådighed over arealer på ansøgningsfristen. Landbrugsstyrelsen understregede, at den kun havde kompetence til at vurdere retmæssig udbetaling af enkeltbetaling og anså eventuelle aftaleretlige tvister som privatretlige spørgsmål, der skulle afklares ved domstolene.
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte til i alt 45,22 hektar, herunder 1,94 hektar med vårhavre i...
Læs mereSagen omhandler en landbrugers ansøgning om grundbetaling og grøn støtte for 2015, som blev afslået og nedsat af NaturEr...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
