Afslag på genoptagelse af sag om råstofindvinding ved Svebølle

Region Sjælland meddelte tilladelse til en årlig indvinding af 300.000 m3 sand, grus og sten, hvoraf 50.000 m3 kunne indvindes under grundvandsspejlet. Indvindingsarealet var på i alt 15,1 ha, hvoraf 0,8 ha var intern kørevej. Ca. 11 ha var udlagt som interesseområde i Råstofplan 2020, ca. 3,7 ha som graveområde, mens ca. 0,5 ha ikke var udlagt i Råstofplan 2020. Region Sjælland vurderede, at der var væsentlige samfundsinteresser og særlige forhold, som talte for undtagelsesvis at meddele indvindingstilladelse uden for de udlagte graveområder.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. april 2024

MFKN ophævede Region Sjællands afgørelse, da det ikke var godtgjort, at der forelå et særligt tilfælde, som berettigede tilladelse til råstofindvinding uden for udlagte graveområder. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var nærmere begrundet, at der var tale om sand/grus af særlig høj kvalitet og i begrænsede mængder, og at råstoffer af samme kvalitet kunne findes i Kalundborg Regionale Graveområde. Det fremgik heller ikke, at råstoffet forekom i så begrænsede mængder, at det ikke kunne berettige udlæg af egentlige graveområder. Region Sjælland havde overvejet at udlægge området i Råstofplan 2020, men undlod det, da det var for sent i planlægningsprocessen, og da regionen forventede tilstrækkelige råstoffer i det allerede udlagte område i 20 år. Den omstændighed, at ressourcen ved Stenrand Grusgrav var mindre end forventet, og at graveområdet derfor forventedes færdiggravet 14 år før tid, kunne ikke i sig selv føre til tilladelse med henvisning til undtagelsesbestemmelsen i råstofplanens retningslinje 2. Nævnet bemærkede, at Region Sjælland i forbindelse med den fornyede behandling af sagen skulle foretage en konkret vurdering af særlige omstændigheder og eventuelt udarbejde et tillæg til råstofplanen, jf. Råstoflovens § 6a, stk. 8.

Klagerens bemærkninger til anmodningen om genoptagelse

Klageren i MFKN's afgørelse af 25. april 2024 indsendte bemærkninger den 9. oktober 2024. Klageren henviste til de oprindelige klagepunkter og udtrykte tilfredshed med MFKN's afgørelse om ikke at give tilladelse til opgravning af de sidste 15 ha forland til det fredede Bjergsted Bakker. Klageren bemærkede desuden, at produktionen af "Slotsgrus" udgør en meget lille mængde af den ansøgte indvinding, og at andre råstofindvindere i området formentlig vil kunne producere samme kvalitet, da opskriften er frit tilgængelig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) afslår anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen.

Begrundelse for afslag på genoptagelse

MFKN finder, at det med anmodningen om genoptagelse ikke er påvist, at der er begået fejl ved sagens behandling, eller at der er fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, der kan begrunde en genoptagelse. Nævnet lagde vægt på, at de fremsendte tilkendegivelser er udarbejdet efter nævnets afgørelse og omhandler senere ændrede forhold, ikke nye oplysninger om oprindelige forhold. Tilkendegivelserne dokumenterer ikke, at der er tale om sand/grus i så begrænsede mængder, at det ikke kan berettige udlæg af et egentligt graveområde i råstofplanen. Nævnet fastholder derfor sin vurdering fra afgørelsen af 25. april 2024.

MFKN bemærker, at det vil være op til Region Sjælland i forbindelse med den fornyede behandling af sagen at forholde sig til de nye tilkendegivelser og vurdere, om der er tale om sand/grus af særlig høj kvalitet og i begrænsede mængder.

Den af råstofindvinderen omtalte afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (NMK-220-00030) er ikke sammenlignelig med nærværende sag. I den omtalte sag var et nyt graveområde udlagt i forslag til råstofplan, mens det i nærværende sag ikke blev udlagt i Råstofplan 2020. MFKN's afgørelse er truffet på baggrund af to konkrete klagesager, og nævnet har mulighed for at inddrage spørgsmål om hjemmel af egen drift, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Vedrørende berettigede forventninger bemærker MFKN, at en tilladelse ikke må udnyttes før klagefristen er udløbet, jf. Råstoflovens § 16, stk. 7, og at en klage i medfør af råstofloven har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. Råstoflovens § 16, stk. 8. Råstofindvinderen var desuden gjort bekendt med klagen. Derfor har råstofindvinderen ikke haft en berettiget forventning om at kunne indrette sig i tillid til den påklagede afgørelse.

Der er ikke fremkommet yderligere forhold, der kan føre til et andet resultat. MFKN henholder sig derfor til begrundelsen i sin afgørelse af 25. april 2024.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Råstoflovens § 43, stk. 1.

Baggrund og VVM-redegørelse

Tilladelsen, meddelt i henhold til Råstofloven § 7, stk. 1, omfatter en udvidelse på ca. 10 ha og en samling af eksisterende tilladelser for et 105 ha stort område. Den tilhørende VVM-redegørelse fra 2017 identificerede flere scenarier, hvor de vejledende støjgrænser ville blive overskredet ved nærliggende boliger, både i anlægs- og driftsfasen.

Redegørelsen konkluderede, at overskridelserne kunne afværges med tiltag som støjvolde, justering af driftstider og begrænsning i brugen af særligt støjende maskiner. Det blev også noteret, at læsning af materialer tidligt om morgenen (kl. 6.00-7.00) kunne overskride den maksimale støjgrænse.

Sagens forløb

Efter henvendelse fra klager blev der i 2020 foretaget støjmålinger, som bekræftede, at virksomhedens drift overskred de vejledende støjgrænser. Dette førte til, at virksomheden udarbejdede en handleplan for at nedbringe støjen. Regionen vurderede ved afgørelsen, at det var sandsynligt, at virksomheden ville kunne overholde planen og dermed støjvilkårene.