Afslag på opsættende virkning vedrørende lynladestation på Frederiksberg

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Frederiksberg Kommunes afgørelse af 28. august 2024, som fastslog, at etablering af en lynladestation på [Adresse1], 2000 Frederiksberg, ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Klagen blev indgivet af en grundejerforening den 13. august 2024, som også anmodede om opsættende virkning af afgørelsen.

Klagerens anmodning og begrundelse

Klageren argumenterede for, at projektet som minimum skulle screenes i henhold til bilag 2 til miljøvurderingsloven. Derudover fremhævede klageren, at Frederiksberg Kommune ikke havde taget højde for de dårlige adgangsforhold til projektområdet og havde foretaget trafikberegninger, der ikke afspejlede de faktiske trafikale forhold. Klageren påpegede, at en ekstra udkørsel ville forværre den i forvejen pressede trafik, især for skolebørn og handicappede beboere. Endelig anførte klageren, at kommunen som ejer af projektområdet havde en økonomisk interesse i projektet, hvilket gjorde den utroværdig og partisk. Anmodningen om opsættende virkning blev begrundet med, at anlægsarbejdet var påbegyndt, inden screeningsafgørelsen blev truffet.

Frederiksberg Kommunes afgørelse og bemærkninger

Frederiksberg Kommune traf afgørelse den 28. august 2024 i medfør af miljøvurderingslovens § 21 om, at projektet ikke krævede miljøvurdering eller § 25-tilladelse. Kommunen vurderede, at den forventede brug af lynladestationen (ca. 100 opladninger i døgnet) ikke ville medføre væsentlige ændringer i trafikforholdene på de omkringliggende veje, [Vej1] og [Vej2]. Kommunen fandt, at oversigtsforholdene ved ud-/indkørslen var gode, og at trafikken ville være sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

En støjberegning viste en forventet støjpåvirkning på 37 dB(A) ved den nærmeste beboelse, hvilket er under den vejledende grænseværdi på 40 dB(A). Maksimale støjniveauer fra smækkede bildøre (52-57 dB(A)) blev vurderet til at være sjældne og uden betydning på grund af elbilers elektriske dørlukning. Kommunen bemærkede desuden, at bygherren påbegyndte anlægsarbejdet den 28. august 2024, men at tidligere rydningsarbejder ikke var screeningspligtige forarbejder. Projektet anlægges med god afstand til naboer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 53, jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Nævnet meddeler afslag på anmodningen om at tillægge klagen over Frederiksberg Kommunes afgørelse opsættende virkning. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Nævnets vurderingsgrundlag

Klage over afgørelser efter miljøvurderingsloven har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Nævnet kan dog fravige denne hovedregel, hvis der foreligger særlige forhold. Vurderingen af, om en klage bør tillægges opsættende virkning, beror primært på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overskridelse af loven, samt graden af risiko for, at en udnyttelse af tilladelsen vil påvirke muligheden for fysisk lovliggørelse, hvis klageren senere får medhold. Omstændigheder som tidspunktet for klagens indgivelse, aktivitetens påbegyndelse og aktivitetens karakter kan også have betydning.

Begrundelse for afslag på opsættende virkning

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt efter en samlet vurdering, at der ikke forelå forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af miljøvurderingsloven. Nævnet bemærkede, at Frederiksberg Kommune havde inddraget både trafikale forhold og trafiksikkerhed i sin vurdering.

Vedrørende klagerens anbringende om myndighedsinhabilitet, lagde nævnet vægt på, at der ikke var et sammenfald mellem Frederiksberg Kommune som myndighed og bygherren for projektet, hvilket er en forudsætning for inhabilitet efter miljøvurderingsloven. Nævnet understregede, at afslaget på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til senere at ophæve screeningsafgørelsen, og at en eventuel udnyttelse af afgørelsen sker på egen regning og risiko. Nævnet vil senere tage stilling til de øvrige spørgsmål rejst i klagen.