Indskærpelse om transport af so ophævet

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed vedrørende transportegnethed af en so. Fødevarestyrelsen konstaterede den 1. august 2024, at en so leveret fra virksomhedens besætning havde et sår på yveret, der målte 5 x 4 cm, og at der var kontakt mellem yveret og gulvet. Styrelsen vurderede, at soen ikke var egnet til transport, da den herved var blevet udsat for unødig lidelse og/eller risiko for yderligere skade. Indskærpelsen medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol. Fødevarestyrelsen baserede sin indskærpelse på Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, samt bilag I, pkt. 1.

Virksomhedens klage

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 9. august 2024 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at soen var egnet til transport og blev transporteret særskilt. Det blev fremhævet, at soen var undersøgt dagen forud for transporten af klagers besætningsdyrlæge, som udstedte en transportattest, og at der på dette tidspunkt ikke var et åbent sår. Klager mente, at dyrlægens vurdering burde være den væsentligste. Desuden anførte klager, at såret var overfladisk og ikke i kontakt med underlaget.

Partshøring og Fødevarestyrelsens bemærkninger

Klager gjorde gældende, at virksomhedens direktør og ejer ikke var blevet partshørt, og at Fødevarestyrelsen alene havde kontaktet en medarbejder, der ikke havde ansvarsområde for de pågældende forhold. Klager mente derfor, at afgørelsen burde ophæves eller ændres til en vejledning. Fødevarestyrelsen fastholdt, at den kontaktede medarbejder havde udtrykt at kunne udtale sig på klagers vegne og var uforstående over for påstanden om manglende partshøring. Styrelsen bemærkede desuden, at soens adskillelse under transporten understregede, at såret måtte have været til stede forud for transporten, og at soen hverken var egnet til transport samlet eller adskilt fra andre dyr.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, jf. Dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3. Nævnet har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om grisens transportegnethed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Nævnets vurdering af transportegnethed

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klager havde overtrådt transportforordningens artikel 3, litra b. Ved sin afgørelse lagde nævnet vægt på foto- og videodokumentationen samt oplysningerne i den ledsagende dyrlægeattest og klagen. Nævnet kunne ikke udelukke, at det mindre sår på yveret var opstået akut under transporten, eller at det større sår på 5 x 4 cm var sprunget op under transporten og dermed ikke var et alvorligt åbent sår ved pålæsning i klagers besætning. På dette grundlag fandt nævnet, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at soen var uegnet til transport under ekstra hensyn ved pålæsning.

Betydning af adskilt transport

Det forhold, at soen blev transporteret adskilt, blev af nævnet ikke anset for ensbetydende med, at soen havde et åbent sår ved pålæsning. Nævnet henviste til, at beslutningen om adskilt transport skyldtes en hængende hudlap ved yveret, og nævnet kunne ikke fastslå, at der var tale om brok. Derfor kunne soen ikke anses for uegnet til transport som følge af sår på en broksæk.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens indskærpelse af 1. august 2024 om, at dyr skal være egnede til den planlagte transport og ikke må transporteres under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse. Sagen hjemvises til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.