Planklagenævnet ophæver del af kommunes afgørelse om beplantning i lokalplanområde

Kolding Kommune traf den 12. juli 2024 afgørelse om, at beplantning og hegn på ejendommen [A1], 6091 Bjert, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 0911-14, ved Eegsvej – Stenderrupvej – et haveboligområde. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet, som behandlede spørgsmålet om, hvorvidt forholdene var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller krævede dispensation.

Ejendommen og lokalplanen

Klagen vedrører et beplantningsbælte og manglende etablering af fast hegn ved en parkeringsplads på ejendommen. Området er omfattet af lokalplan nr. 0911-14, som i § 9.12 fastsætter krav til ubebyggede arealer:

• Der skal etableres et afskærmende beplantningsbælte med en bredde på minimum 8 meter, inklusiv støjafskærmning, principielt som vist på kortbilag 3.
• Beplantningsbæltet skal fremstå med beplantning som vist på principiel beplantningsplan på figur 10, og beplantningen må ikke være højere end støjafskærmningen.
• Figur 10 specificerer, at beplantningen skal bestå af hvidtjørn, kræge, fjeldribs, rød kornel, æblerose og hyld.
• Umiddelbart ved den fælles parkeringsplads kan der integreres fast hegn med en højde på maksimum 1,8 meter i beplantningsbæltet.

Kommunens afgørelse

Kolding Kommune besigtigede p-pladsen og beplantningsbæltet efter klagerens henvendelse. Kommunen vurderede, at beplantningsbæltet var udført efter en principiel beplantningsplan med plantearter, der kan anvendes i lokalplanområdet. Kommunen anførte, at bæltet på nuværende tidspunkt var 6 meter bredt, men ville opnå den krævede minimumsbredde på 8 meter, når planterne var vokset op. Vedrørende hegnet vurderede kommunen, at lokalplanen tillader et fast hegn, men at det er et privatretligt anliggende, om det skal opføres.

Klagen

Klageren anførte, at beplantningsbæltet ikke var beplantet med de arter, der er nævnt i lokalplanen (hvidtjørn, kræge, fjeldribs, rød kornel, æblerose og hyld), men derimod med tyttebær og blåbær, som kun opnår en lav højde. Klageren gjorde også gældende, at det 8 meter brede beplantningsbælte ikke var etableret, og at der manglede et fast hegn ved parkeringspladsens nordlige side i strid med lokalplanen. Derudover klagede klageren over gener som indblik, støj, lys og manglende udsigt, hvilket dog ikke vedrører retlige forhold efter planloven.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer kommunens tilsynsafgørelser efter Planloven § 51, stk. 1, herunder afgørelser om, at bestemte forhold er lovlige. Lokalplanbestemmelser er bindende, jf. Planloven § 18, og afvigelser kræver dispensation. Kortbilag er kun bindende, hvis der henvises til dem i lokalplanbestemmelserne, og lokalplanbestemmelser går forud for kortbilag ved uoverensstemmelse. Formuleringer som "i princippet" tillader mindre afvigelser, men større afvigelser kan kræve dispensation.

Beplantningsbæltets planter

Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 9.12, i sammenhæng med figur 10, bindende fastsætter, hvilke plantearter beplantningsbæltet skal bestå af. Nævnet lagde vægt på, at henvisningen til en "principiel beplantningsplan" vedrører placeringen af beplantningen, ikke arten af planterne. Da kommunens afgørelse var baseret på en forkert retsopfattelse om, at figur 10 kun indeholdt forslag til mulige arter, led denne del af afgørelsen af en væsentlig retlig mangel og var ugyldig. Planklagenævnet ophævede derfor den del af Kolding Kommunes afgørelse, der vedrørte, at plantearterne i beplantningsbæltet var i overensstemmelse med lokalplanens § 9.12.

Beplantningsbæltets bredde

Vedrørende beplantningsbæltets bredde fandt Planklagenævnet, at bredden på 6 meter på nuværende tidspunkt ikke var i strid med lokalplanens krav om minimum 8 meter. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanen ikke specificerer, hvordan bredden skal måles, og at nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at bæltet vil opnå den krævede bredde, når planterne er vokset op. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet om bredden.

Hegnet

Planklagenævnet bemærkede, at en lokalplans retsvirkninger alene vedrører fremtidige dispositioner og ikke udløser handlepligter for ejere, medmindre det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, jf. Planloven § 15, stk. 2. Da lokalplanen ikke indeholder en bestemmelse om, at der skal etableres et fast hegn som betingelse for ibrugtagning, har kommunen ikke hjemmel til at kræve hegnet etableret. Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet om, at der skal etableres et fast hegn.

Forhold, som ikke behandles

Klagen over gener som indblik, støj, lys og manglende udsigt vedrører afgørelsens hensigtsmæssighed og ikke retlige forhold efter planloven. Planklagenævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle disse spørgsmål.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Kolding Kommunes afgørelse af 12. juli 2024 vedrørende bredden på beplantningsbæltet og hegnet. Nævnet ophævede dog den del af afgørelsen, som vedrørte, at plantearterne i beplantningsbæltet var i overensstemmelse med lokalplanens § 9.12. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.