Genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om Helsingør Kommunes dispensation fra lokalplan nr. 3.55 vedrørende tilbygning og tagterrasser i Espergærde

Planklagenævnet traf den 12. juni 2024 afgørelse i en sag vedrørende Helsingør Kommunes dispensation fra lokalplan nr. 3.55 til opførelse af en tilbygning og tagterrasser på ejendommen [A1] i Espergærde. Sagen omhandlede også kommunens vurdering af, at byggeriet var i overensstemmelse med lokalplanens § 9.2 om etageantal.

Planklagenævnet genoptog sagen efter anmodning fra klageren. Genoptagelsen skyldtes en væsentlig sagsbehandlingsfejl, idet et høringsbrev til klageren vedrørende aktindsigt og yderligere bemærkninger ikke blev sendt. Dette betød, at nævnet traf afgørelse uden at afklare, om klageren havde fået indsigt i et relevant dokument og ønskede at komme med yderligere bemærkninger.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 3.55, der har til formål at bevare og udvikle Espergærde øst for Kystbanen. Lokalplanen fastsætter specifikke regler for bebyggelse, herunder:

• § 8.9 om tage: Tag på primær bebyggelse i delområde 3 skal have en taghældning på mindst 15 grader.
• § 9.1 om bebyggelsesprocent: Den maksimale bebyggelsesprocent er 30% for delområde 3.
• § 9.2 om etageantal og bygningshøjder: Primær bebyggelse i delområde 3 må opføres i op til 2 etager, og facadehøjden må ikke overstige 6,5 m.

Kommunens afgørelse

Kommunen gav den 30. juni 2022 dispensation fra lokalplanens §§ 8.9, 9.1 og 9.2 til opførelse af en tilbygning og tagterrasser. Tilbygningen omfattede et vindfang, en overbygning over butikslokale og en 2. sal over beboelsen, samt to tagterrasser. Byggeriet ville medføre en bebyggelsesprocent på 39% og en facadehøjde på 7,18 m. Kommunen begrundede dispensationen med en længerevarende dialog med ansøgeren, der havde skabt en forventning om tilladelse, og vurderede, at projektet ikke var i strid med lokalplanens principper. Kommunen vurderede desuden, at byggeriet overholdt grænsen på højst 2 etager, da det lå i en skråning, selvom det fra vejen ville syne af 3 etager.

Klagepunkter

Klageren anførte flere punkter i klagen, herunder:

• At byggeriet var i strid med lokalplanens § 9.2 om etageantal.
• At dispensationerne var i strid med lokalplanens principper.
• At kommunens beslutningsgrundlag var forkert, da dialogen med bygherre startede, mens lokalplanen var under udarbejdelse.
• At kommunen havde udøvet usaglig forskelsbehandling i strid med lighedsgrundsætningen, med henvisning til en lignende sag.
• At reglerne om partshøring og naboorientering, jf. Forvaltningslovens § 19 og Planlovens § 20, ikke var overholdt, da der manglede indsigt i dokumenter under høringen.
• At kommunen havde handlet i strid med Planlovens § 17 ved at byggesagsbehandle, mens lokalplanen var i høring.

Planklagenævnets vurdering af dispensation og etageantal

Planklagenævnet fandt, at byggeriet var i strid med lokalplanens § 8.9 (taghældning under 15 grader), § 9.1 (bebyggelsesprocent på 39% mod tilladt 30%) og § 9.2 (facadehøjde på 7,18 m mod tilladt 6,5 m), og at disse forhold krævede dispensation, jf. Planlovens § 19.

Vedrørende etageantallet i henhold til lokalplanens § 9.2, vurderede nævnet, at byggeriet samlet set fremstod som en bygning med mere end 2 etager. Dette skyldtes store vinduespartier i 3 lag, adgang til hævede tagterrasser og en lav taghældning, der fik væsentlige dele af bygningen til at fremstå med 3 etager. Nævnet lagde vægt på bygningens visuelle fremtræden for naboer og forbipasserende. Derfor krævede også etageantallet dispensation, jf. Planlovens § 19.

Planklagenævnets vurdering af øvrige klagepunkter

Mulighed for at give dispensation

Nævnet fandt, at kommunens dispensation fra lokalplanens §§ 8.9, 9.1 og § 9.2 ikke var i strid med planens principper, da der var tale om bebyggelsesregulerende bestemmelser, der ikke var specifikt henvist til i formålsbestemmelsen. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensation, jf. Planlovens § 19, stk. 1.

Beslutningsgrundlaget (Officialprincippet)

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt eller forkert kendskab til sagens faktiske forhold. Nævnet kunne ikke efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering af det særlige forløb omkring sagen.

Lighedsgrundsætningen

Kommunen oplyste, at der ikke fandtes en dispensationssag til et lignende forhold på den nævnte ejendom [A2]. Nævnet fandt derfor ikke, at kommunens afslag i den aktuelle sag var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Høring og naboorientering

Kommunen foretog en kombineret partshøring, jf. Forvaltningslovens § 19, og naboorientering, jf. Planlovens § 20. Nævnet fandt, at det udsendte materiale var tilstrækkeligt til at give et retvisende billede af det ansøgte byggeri. Det forhold, at klageren ikke havde indsigt i visse interne dokumenter, medførte ikke, at høringen var mangelfuld. Nævnet vurderede desuden, at klageren ikke havde partsstatus i sagen, da afstanden og vejen mellem ejendommene betød, at afgørelsen ikke ville medføre konkrete og væsentlige gener for klageren.

Planlovens § 17

Lokalplanforslaget blev offentliggjort fra den 5. januar 2022 til den 2. marts 2022, og lokalplanen trådte i kraft den 7. juni 2022. Kommunens afgørelse blev truffet den 30. juni 2022, hvor lokalplanen allerede var trådt i kraft. Kommunen havde derfor ikke handlet i strid med Planlovens § 17. Dialogen med ansøgeren, mens planforslaget var offentliggjort, var heller ikke i strid med bestemmelsen.

Planklagenævnet ophæver og hjemviser den del af Helsingør Kommunes afgørelse af 30. juni 2022, som vedrører, at det ansøgte byggeri på ejendommen [A1] er i overensstemmelse med lokalplanens § 9.2 om etageantal. Denne del af sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen, så kommunen kan tage stilling til, om den kan og vil give dispensation fra lokalplanens bestemmelse i § 9.2 vedrørende etageantal.

Nævnet kan ikke give medhold i den øvrige del af klagen, som vedrører kommunens afgørelse om dispensation fra lokalplanens §§ 8.9, 9.1 og § 9.2 om facadehøjden. Dette betyder, at kommunens dispensation for disse forhold gælder.

Kompetence og endelighed

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.