Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen vedrører en klage fra omboende over Skanderborg Kommunes afgørelse af 3. juli 2017, hvor kommunen meddelte dispensation fra søbeskyttelseslinjen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1, jf. § 65, stk. 1. Dispensationen omfattede opførelsen af et etagebyggeri i fem etager på en række matrikler i Skanderborg Markjorder. Byggeriet var planlagt til at indeholde boliger, erhverv og detailhandel samt en tilhørende parkeringskælder.
Skanderborg Kommune begrundede dispensationen med, at det ansøgte projekt var i overensstemmelse med den gældende lokalplan for området. Kommunen lagde vægt på, at arealet allerede fremstod som en integreret del af den bymæssige bebyggelse. Ved at tillade byggeriet vurderede kommunen, at der ville blive skabt en bedre sammenhæng mellem byens centerbebyggelse og søen, herunder ved at etablere nye kig til søen og sikre offentlig gennemgang.
En gruppe omboende påklagede afgørelsen den 4. september 2023. Klagerne anførte flere retlige og faktiske mangler ved kommunens afgørelse:
Kommunen fastholdt dog, at byggemodning var tilstrækkeligt til at anse byggeriet for igangsat, og at VVM-reglerne ikke hindrede meddelelse af dispensation fra søbeskyttelseslinjen.
Inden nævnet kunne tage stilling til de materielle klagepunkter, skulle det vurderes, om de omboende overhovedet havde ret til at klage over afgørelsen. Reglerne om, hvem der kan klage over afgørelser efter naturbeskyttelsesloven, findes i Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1.
Nævnet fremhævede, at klagekredsen er udtømmende defineret i loven og omfatter:
Nævnet konstaterede, at nabointeresser eller hensyn til naboer ikke er beskyttet under naturbeskyttelsesloven. Dette gælder uanset sagens omfang eller naboernes organisering.
"Ejere af omkringliggende ejendomme er således ikke klageberettigede, idet nabohensyn/-interesser ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, heller ikke selvom mange naboer har skrevet under på en liste eller har samlet sig i en forening, f.eks. en grundejerforening."
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen. Begrundelsen er, at de omboende ikke tilhører den kreds af klageberettigede, der er fastsat i Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1. Da klagerne hverken er adressater, ejere af den konkrete ejendom eller en af de omfattede foreninger/myndigheder, har de ikke retlig interesse i at få prøvet kommunens dispensation ved nævnet. Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1 og er endelig.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Silkeborg Kommune traf den 11. november 2019 afgørelse om dispensation til opførelse af tre punkthuse med tilhørende anlæg inden for skovbyggelinjen og søbeskyttelseslinjen. Projektet omfatter punkthuse på 3, 4 og 5 etager med højder på henholdsvis 13, 16,5 og 20 meter. Denne dispensation blev givet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1.
En grundejerforening, F 1, påklagede afgørelsen den 8. december 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at projektet tilsidesætter landskabelige hensyn og naturmæssige værdier, og at dispensationen er i strid med de hensyn, der ligger bag søbeskyttelseslinjen. Det blev yderligere fremført, at projektet ville medføre en massiv fortætning af bebyggelsen omkring søen og en markant ændring af samspillet mellem grønne arealer og bymæssig bebyggelse.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Klageren henviste også til, at lignende ansøgninger tidligere var blevet afvist af Naturklagenævnet i 2003 og Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2018, hvilket ifølge klageren burde have gjort endeligt op med muligheden for byggeri på arealet.
Silkeborg Kommune vurderede, at det ansøgte projekt ikke ville påvirke de biologiske værdier eller oplevelsen af skovbrynet, da skoven ligger cirka 200 meter fra arealet. Vedrørende søbeskyttelseslinjen mente kommunen, at projektet med sine varierende højder ville indgå i en klar bymæssig sammenhæng. Kommunen lagde vægt på, at arealet allerede indgår i en bymæssig sammenhæng, og at de nye punkthuse ville "trappe op" fra eksisterende villabebyggelse mod vest til højere bebyggelse mod øst. Der var desuden fastsat vilkår i lokalplanen om bevaring af træer og tagrørsbevoksning for at tage hensyn til dyre- og plantelivet.
Kommunen afviste, at Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelse fra 2018 gjorde endeligt op med byggeri på arealet, idet projektændringerne, de vedtagne lokalplaner og dispensationer for nærliggende grunde gav grundlag for en ny vurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse om dispensation fra [Naturbeskyttelses...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Frederikshavn Kommunes afgørelse vedrørende ...
Læs mere