Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan til bilparkering i Åbyhøj

Aarhus Kommune meddelte den 13. marts 2024 dispensation fra lokalplan nr. 1138, Boliger syd for Lokesvej i Åbyhøj, til etablering af bilparkering på terræn på ejendommen [A1], 8230 Åbyhøj. Dispensationen blev givet i forbindelse med en byggetilladelse til opførelse af et etagebyggeri med 145 mikroboliger, hvor en planlagt parkeringskælder udgik af projektet.

En naboejer klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Nævnet skulle vurdere, om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 5.6. Desuden skulle det afgøres, om kommunen havde hjemmel til at give dispensationen, jf. Planloven § 19.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 1138 fastsætter i sin formålsbestemmelse (§ 1.1), at parkering primært skal ske som underjordisk parkering, med undtagelse af handicapparkering, cykelparkering og af- og pålæsning på terræn. Specifikt angiver lokalplanens § 5.6, at bilparkering til bebyggelsen skal placeres i kælderarealer inden for lokalplanområdet, dog med en undtagelse for tre parkeringspladser til handicapbusser i gårdrum.

Kommunens begrundelse for dispensation

Kommunen begrundede dispensationen med, at dens mobilitetsafdeling havde vurderet, at parkeringsnormen for bebyggelsen kunne reduceres til 2-4 parkeringspladser på terræn, som skulle reserveres til delebilsordninger og nødvendig handicapparkering.

Planklagenævnet ophævede Aarhus Kommunes afgørelse af 13. marts 2024 om dispensation fra lokalplan nr. 1138. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.

Vurdering af dispensationens lovlighed

Nævnet fastslog, at den ansøgte etablering af bilparkeringspladser til delebiler på terræn var i strid med lokalplanens § 5.6, som kræver underjordisk parkering. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Hjemmel til dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens bestemmelse i § 5.6 om underjordisk parkering er en del af lokalplanens principper, da formålet med lokalplanen (§ 1.1) specifikt angiver, at parkering skal ske underjordisk. Da den ansøgte dispensation var i strid med dette princip, fandt nævnet, at kommunen ikke havde hjemmel i Planloven § 19, stk. 1, til at give dispensationen. Det ansøgte forudsætter derfor tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunktet vedrørende den private fællesvej, da dette ikke vedrører retlige spørgsmål efter planloven og dermed falder uden for nævnets kompetence. Nævnet henviste klageren til at søge vejledning hos kommunen om eventuelle andre klagemuligheder.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.