Ophævelse af lokalplan for boligområde på grund af manglende støjhensyn og utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter

Hedensted Kommune vedtog lokalplan nr. 1200 med det formål at omdanne en landbrugsejendom i landzone til et byzoneområde med boliger. Planområdet på ca. 7 ha skulle rumme åben-lav, tæt-lav og etageboliger. En andelsboligforening klagede over vedtagelsen.

Klagepunkter

Klagen omhandlede flere centrale forhold:

• Støj: Dele af planområdet var belastet af vejstøj fra [Vej1] over de vejledende grænseværdier, uden at lokalplanen indeholdt tilstrækkelige bestemmelser til at sikre mod støjgener.
• Bilag IV-arter: Utilstrækkelig beskyttelse af stor vandsalamander og flagermus, som var registreret i området. Klager mente, at planen ikke i tilstrækkelig grad sikrede arternes yngle- og rasteområder.
• Vandplanlægning: Manglende vurdering af planens overensstemmelse med gældende indsatsprogrammer for vandløb, da overfladevand skulle udledes til den målsætningsmæssigt belastede Torup Bæk.
• Uklarhed: Lokalplanen blev anset for at være upræcis med hensyn til antal, type og placering af boliger samt regler for terrænregulering.

Planklagenævnet ophævede Hedensted Kommunes lokalplan nr. 1200. Nævnet fandt, at planen led af væsentlige retlige mangler, som medførte ugyldighed.

Ugyldighed på grund af støjbelastning

Lokalplanen udlagde støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse (boliger) uden at fastsætte bestemmelser, der sikrer den fremtidige anvendelse mod støjgener. Dette er i strid med Planlovens § 15 a, stk. 1. Nævnet fastslog, at da planområdet var en landbrugsejendom, der blev omdannet, kunne det ikke betragtes som et eksisterende byområde. Derfor kunne de lempeligere støjregler for byfortætning ikke anvendes. Manglen på støjregulerende bestemmelser udgjorde en væsentlig retlig mangel.

Utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter

Kommunens vurdering af planens påvirkning af stor vandsalamander og flagermus var mangelfuld. Det var uklart, om de planlagte tiltag (en "genopretningsplan") var afværgeforanstaltninger for at imødegå planens virkninger eller kompensation for en allerede sket forringelse af levestederne. Redegørelsen manglede en fyldestgørende begrundelse for, hvordan tiltagene konkret ville sikre opretholdelsen af den økologiske funktionalitet for arterne, hvilket er et krav ifølge Planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Nævnet kunne derfor ikke vurdere, om planen var i overensstemmelse med reglerne.

Håndtering af overfladevand og planens klarhed

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i klagepunkterne vedrørende reglerne for indsatsprogrammer og uklarhed i planen. Nævnet vurderede, at kommunen i tilstrækkelig grad havde forholdt sig til udledning af overfladevand, idet de specifikke vilkår for udledning fastsættes i en særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Ligeledes var eventuelle uklarheder i planen ikke af en sådan karakter, at de kunne medføre ugyldighed.