Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til maskinhal i Aarhus Kommune

Aarhus Kommune afslog den 21. maj 2024 en ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til en udvidelse af en maskinhal fra 125 m² til 195 m² på ejendommen [A1], Lindå. Ejendommen, der ligger i landzone og er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, har et areal på 15.000 m² og indeholder et stuehus på 249 m², en maskinhus-/garagebygning på 135 m², samt den omstridte maskinhal.

Sagens forløb

Kommunen havde den 6. august 2019 givet klageren landzonetilladelse til opførelse af en hal på 125 m², med en klar meddelelse om, at en større hal ikke ville blive tilladt. På trods af dette ansøgte klageren den 10. januar 2023 om tilladelse til yderligere 75 m², hvilket blev afvist. Kommunen fastholdt gentagne gange, at en udvidelse ud over de 125 m² ikke kunne godkendes. Den 19. marts 2024 udstedte kommunen et påbud om lovliggørelse, da maskinhallen var opført med et areal på 195 m². Klagerens høringssvar af 11. april 2024 blev tolket som en ansøgning om retlig lovliggørelse af den nuværende størrelse.

Det ansøgte og kommunens begrundelse

Ansøgningen vedrørte lovliggørelse af en maskinhal på 195 m², der anvendes til erhvervsvirksomhed med reparation og opretning af mindre havemaskiner og motorcykler. Hallen er placeret ca. 10 meter fra ejendommens stuehus. Aarhus Kommune begrundede afslaget med, at det ansøgte stred mod landzonebestemmelsernes formål om at hindre byspredning i det åbne land. Kommunen fremhævede, at ejendommen ikke er en landbrugsejendom, hvorfor undtagelsen for erhvervsmæssigt nødvendige bygninger ikke fandt anvendelse. Desuden henviste kommunen til Planklagenævnets ændrede praksis, hvorefter der normalt ikke gives tilladelse til udhusbygninger over 100 m² uden særlige omstændigheder, som kommunen ikke fandt forelå i denne sag.

Planklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse af 21. maj 2024 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til maskinhallen på 195 m². Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence og undtagelser

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38 fandt anvendelse i den konkrete sag, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Generelle principper for landzonetilladelse og udhuse

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, medmindre den er nødvendig for primære erhverv. Nævnet lagde vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning. I sager om lovliggørelse vurderes forholdet som udgangspunkt, som var der indgivet en forudgående ansøgning. Efter hidtidig praksis gives der normalt landzonetilladelse til udhuse og garager i størrelsesordenen 50-100 m². Tilladelse til udhusbygninger over 100 m² gives kun under helt særlige omstændigheder.

Vurdering af værdispild og retshåndhævelse

Klageren anførte, at nedtagning af de 70 m² overskydende byggeri ville medføre værdispild. Nævnet anerkendte, at hensynet til at undgå værdispild er sagligt, men det står i modsætning til hensynet til retshåndhævelsen, som normalt vejer tungt. Nævnet lagde særligt vægt på, at klageren allerede ved afgørelsen af 6. august 2019 var informeret om, at 125 m² var grænsen for den tilladte bebyggelse, og at dette blev understreget igen ved afslaget af 10. januar 2023. På denne baggrund fandt nævnet, at hensynet til retshåndhævelsen vejede tungere end værdispildsbetragtningerne.

Planklagenævnets endelige vurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Aarhus Kommunes afslag. Nævnet lagde vægt på maskinhallens størrelse (195 m²) og det faktum, at byggeriet ikke tjener de primære erhverv i landzone. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af praksis. Det blev fremhævet, at hallen skulle anvendes til reparation af havemaskiner og motorcykler, og at der allerede var en eksisterende maskinhus-/garagebygning på 135 m² ud over de lovlige 125 m² af den omhandlede hal. At ejendommen er omringet af træer og dermed ikke påvirker udsigten, ændrede ikke vurderingen. Nævnet lagde desuden vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens i lignende sager. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.