Genoptagelse og hjemvisning af sag om nedsættelse af landbrugsstøtte

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 14. december 2023 afgørelse om ikke at give medhold i klagen, idet nævnet vurderede, at den fremsendte erklæring ikke var tilstrækkelig dokumentation for råderetten over marken. Nævnet lagde vægt på ejerforholdet og fællesskemaoplysningerne.

Genoptagelse af sagen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har besluttet at genoptage behandlingen af klagesagen. Genoptagelsen skyldes, at der i forbindelse med en retssag, anlagt af klager mod nævnet, er fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning. Klager har fremlagt en forpagtningskontrakt dateret 15. januar 2006 samt et tillæg hertil dateret 15. januar 2011, som dokumentation for råderetten over mark nr. 15-0 i planperioden 2013/2014. Kontrakten og tillægget specificerer, at klager forpagter en del af landbrugsejendommen, herunder matr.nr. [Matrikelnummer 1], og at bortforpagter står for at hjemtage betalingsrettighederne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har genoptaget sagen og ophævet Landbrugsstyrelsens afgørelse af 23. januar 2023 om nedsættelse af klagers landbrugsstøtte for 2014. Sagen er hjemvist til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen.

Begrundelse for genoptagelse og afgørelse

Nævnet genoptog sagen, da der var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning. Disse oplysninger bestod af en forpagtningskontrakt af 15. januar 2006 og et tillæg af 15. januar 2011, som klager fremlagde under en retssag mod nævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klager har dokumenteret at have haft råderetten over mark 15-0 i planperioden 2013/2014. Dette er i strid med Landbrugsstyrelsens tidligere vurdering. Nævnet lagde vægt på, at den underskrevne forpagtningskontrakt og tillægget entydigt dokumenterer klagers råderet over marken i den relevante periode, selvom arealet fortsat var ejet af en anden person, og denne person havde søgt om landbrugsstøtte for arealet i sit fællesskema for 2014.

Afgørelsen er truffet efter Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 3 og Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 4, stk. 2, jf. bilag 1, punkt 1.19, samt Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1 og Lov om Landdistriktsfonden § 13 a, stk. 1. Bilag 1, punkt 1.19, henviser til Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække § 5, som fastsætter regler for kvælstofkvoter.

Nævnets prøvelse er sket i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Overtrædelsens karakter

Krydsoverensstemmelseskrav 1.19 blev overtrådt forsætligt i planperioderne 2006/2007 og 2007/2008. Østjyllands Politis efterforskning afslørede, at klager havde overskredet virksomhedens kvælstofkvote med henholdsvis 6.734 kg N og 6.866 kg N. Landbrugsstyrelsen begrundede forsætsvurderingen med, at klager ikke havde indberettet indkøbt gødning, og at sælgeren ikke havde indberettet salget i Leverandørregistret.

Genoptagelse af sagen

Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttede at genoptage sagen, da der var fremkommet nye retlige forhold. Dette skyldtes EU-Domstolens dom af 25. juli 2018 i sag C-239/17. Dommen præciserede, at nedsættelser af direkte betalinger som følge af manglende overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne skal beregnes på grundlag af de betalinger, der er ydet eller skal ydes for det år, hvor den manglende overholdelse finder sted. Dog skal de beregnede nedsættelser henføres til de betalinger, der er ydet eller skal ydes for det kalenderår, hvor den manglende overholdelse konstateres, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 artikel 66, stk. 1.