Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan i Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune meddelte den 27. juni 2024 dispensation fra lokalplan nr. HØ 20.1, Bevarende lokalplan for det gamle Høruphav, vedrørende bebyggelsesprocent og etablering af kvist på ejendommen [A1], 6470 Sydals. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. HØ 20.1, som har til formål at sikre området som boligområde, bevare karakteristiske bygninger og sikre, at nye bygninger harmonerer med den eksisterende bebyggelse.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanen fastsætter i § 5.8, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25. Desuden angiver § 6.20, at kviste skal være placeret, så tagdækningen er gennemgående ved tagfoden, og at kvistes samlede bredde ikke må overstige 40% af tagfladens længde.

Kommunens dispensation

Kommunen dispenserede fra lokalplanens § 5.8 og § 6.20, da projektet medførte en bebyggelsesprocent på 27, og tagdækningen ikke ville være gennemgående ved tagfoden. Kommunen begrundede dispensationen med, at den nye tagkonstruktion med kvist og altan ikke negativt påvirkede gadeforløbet eller områdets karakter. For bebyggelsesprocenten lagde kommunen vægt på, at der bygges på eksisterende fodaftryk, og at området allerede indeholder bygninger med højere bebyggelsesprocenter. Vedrørende kvisten vurderede kommunen, at bygningen ikke var særligt repræsentativ for sin stilperiode eller skrøbelig over for ombygning, og at den gennemgående kvist og manglende tagfod kun ville være begrænset synlig fra havesiden.

Klagen til Planklagenævnet

Naboen klagede over afgørelsen og stillede spørgsmålstegn ved, om kommunen havde hjemmel til at give dispensation i henhold til Planloven § 19. Klageren anførte, at lokalplanens formålsbestemmelse kræver hensyntagen til bygningens udseende på opførelsestidspunktet og harmoni i området. Derudover klagede naboen over, at reglerne om naboorientering ikke var overholdt i henhold til Planloven § 20, og at kommunen ikke havde begrundet afgørelsen tilstrækkeligt i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Planklagenævnet behandlede disse retlige spørgsmål, men ikke klagepunkter vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed, såsom gener, tab af privatliv og lys.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Sønderborg Kommunes afgørelse af 27. juni 2024. Dette betyder, at kommunens dispensation fra lokalplanen fastholdes.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Mulighed for dispensation

Nævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 5.8 og § 6.20. Dette skyldes, at dispensationerne ikke blev anset for at være i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at de pågældende bestemmelser er bebyggelsesregulerende og ikke specifikt er henvist til i lokalplanens formålsbestemmelse som en del af planens principper. Der var ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede, at disse bestemmelser skulle anses for en del af planens principper.

Begrundelse for afgørelsen

Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse var tilstrækkeligt begrundet i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Kommunen havde angivet de hovedhensyn, der var bestemmende for den skønsmæssige vurdering, herunder at dispensationen ikke svækkede lokalområdet, og at bygningen ikke var skrøbelig for ombygning. De konkrete faktiske omstændigheder, der indgik i vurderingen, var også redegjort for.

Naboorientering og håndtering af indsigelser

Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde tilsidesat reglerne om naboorientering i Planloven § 20, stk. 1. Kommunen havde foretaget naboorientering, inden afgørelsen blev truffet, og selvom klageren oprindeligt ikke modtog orienteringen, blev en ny fremsendt. Nævnet bemærkede, at kommunen havde inddraget de indkomne indsigelser i sin vurdering og udarbejdet et notat herom. Der er ikke krav om, at kommunen skal imødekomme indsigelser eller begrunde, hvorfor de ikke følges. Det fremsendte materiale i forbindelse med naboorienteringen, herunder tegningsmateriale, blev anset for tilstrækkeligt til at give et retvisende billede af det ansøgte.