Planklagenævnets afgørelse om etagebyggeri i Esbjerg – forholdet til lokalplan nr. 01.010-0021

Esbjerg Kommune traf den 30. maj 2024 afgørelse om, at opførelsen af et nyt etagebyggeri på 3 etager på ejendommen [A1], 6700 Esbjerg, ikke er reguleret af lokalplan nr. 01.010-0021. Denne afgørelse førte til en klage fra en gruppe naboer og beboere i området, som mente, at byggeriet var i strid med lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent og etageantal.

Ejendommen og lokalplanforhold

Ejendommen, hvor det ansøgte etagebyggeri skal opføres, er omfattet af lokalplan nr. 204-1, der regulerer bebyggelsens ydre fremtræden. Kommunen har i sin afgørelse og bemærkninger til Planklagenævnet oplyst, at ejendommen ikke er omfattet af lokalplan nr. 01.010-0021, som klagerne henviste til. Planklagenævnet forstod dette som en indirekte afgørelse efter planloven om, at projektet ikke er reguleret af den nævnte lokalplan.

Planklagenævnets kompetence og fokus

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed og gyldighed af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser. I denne sag har Planklagenævnet udelukkende behandlet spørgsmålet om, hvorvidt forholdet er reguleret af lokalplan nr. 01.010-0021. De øvrige klagepunkter er ikke behandlet af nævnet.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Esbjerg Kommunes afgørelse af 30. maj 2024 om, at opførelsen af etagebyggeriet ikke er reguleret af lokalplan nr. 01.010-0021, fastholdes.

Vurdering af lokalplanens anvendelse

Nævnet fastslog, at ejendommen, hvor etagebyggeriet skal opføres, ikke er omfattet af lokalplan nr. 01.010-0021. Da bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18, er nye forhold, der ikke er reguleret af lokalplanen, umiddelbart tilladte efter planloven. Da ejendommen ikke er omfattet af den lokalplan, klagerne henviste til, er opførelsen af etagebyggeriet ikke reguleret af denne plan og er derfor umiddelbart tilladt efter planloven. Nævnet bemærkede desuden, at lokalplan nr. 204-1, som ejendommen er omfattet af, ikke indeholder bestemmelser om bebyggelsesprocent og etageantal, som klagerne påpegede var overskredet i den anden lokalplan.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende forholdet til kommuneplanen. Dette skyldes, at kommuneplanens bestemmelser ikke er umiddelbart bindende over for borgere/bygherrer, men primært danner grundlag for lokalplanlægningen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. En vurdering af overensstemmelse med kommuneplanen har ikke i sig selv retsvirkning for borgerne og anses derfor ikke for en afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58.

Klager over byggeriets indvirkning på trafik- og parkeringsforhold samt indbliks- og skyggegener blev heller ikke behandlet af Planklagenævnet. Disse forhold er reguleret af byggelovgivningen, og Planklagenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til sager efter byggelovgivningen. Det blev oplyst, at disse klagepunkter allerede var sendt til Byggeklageenheden under Nævnenes Hus, som er den rette klageinstans.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.