Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation for sikkerhedshegn i Søndre Frihavn

Københavns Kommune meddelte den 5. marts 2024 en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 197, Søndre Frihavn, til bibeholdelse af et sikkerhedshegn på ejendommene [A1] og [A2] i København. Hegnet, der er 2 meter højt og cirka 700 meter langt, blev opført i 2009 som en sikkerhedsforanstaltning i forbindelse med krydstogtsskibsanløb ved [A1].

Ejendommene er omfattet af lokalplan nr. 197, Søndre Frihavn, delområde III. Lokalplanens § 4, stk. 3, fastlægger området til rekreative formål, men tillader fortsat havneudnyttelse. Lokalplanens § 11, stk. 5, bestemmer, at promenader langs kajerne skal henligge uindhegnede.

Kommunen vurderede, at hegnet krævede dispensation fra lokalplanens § 11, stk. 5, men ikke fra § 4, stk. 3, da hegnet vedrører indretning og ikke ændrer på områdets anvendelse. Begrundelsen for dispensationen var, at hegnet er en forudsætning for skibsanløb, hvilket understøtter lokalplanens formål om at opretholde [A1] til havnemæssig udnyttelse. Kommunen lagde vægt på, at den rekreative anvendelse kunne opretholdes, da kajen er bred, og der er en supplerende hævet promenade.

Et ejendomsselskab, der ejer en erhvervsejendom i området, klagede over afgørelsen. Klagen rejste spørgsmål om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter Planlovens § 18 eller krævede dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 3, og § 11, stk. 5. Desuden blev det drøftet, om kommunen havde hjemmel til at give dispensation i henhold til Planlovens § 19, om reglerne for partshøring var overholdt i henhold til Forvaltningslovens § 19, og om reglerne for naboorientering var overholdt i henhold til Planlovens § 20.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Københavns Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til et sikkerhedshegn i Søndre Frihavn.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Nævnet vurderede, at sikkerhedshegnet ikke var i strid med lokalplanens § 4, stk. 3, da det ikke ændrer på områdets anvendelse til rekreative formål, men vedrører indhegning. Derfor krævede hegnet ikke dispensation fra denne bestemmelse. Derimod fandt nævnet, at hegnet var i strid med lokalplanens § 11, stk. 5, som fastsætter, at promenader skal henligge uindhegnede. Forholdet krævede derfor dispensation i henhold til Planlovens § 19.

Mulighed for at give dispensation

Planklagenævnet fandt, at kommunens dispensation fra lokalplanens § 11, stk. 5, ikke var i strid med planens principper, selvom formålsbestemmelsen nævner opretholdelse af [A1] som offentligt rekreativt område. Nævnet lagde vægt på, at der fortsat er adgang til promenaden, og at der er etableret en 10 meter bred hævet promenade langs hegnet. Kommunen havde dermed hjemmel til at give dispensation i henhold til Planlovens § 19, stk. 1 og Planlovens § 19, stk. 2.

Partshøring

Klageren gjorde gældende, at de var part i sagen på grund af væsentlig økonomisk interesse (lejere, der opsagde lejemål). Planklagenævnet fastslog, at økonomiske interesser, herunder omsætning og kundegrundlag, ikke er en interesse, der er værnet i planloven, bortset fra i sager efter planlovens detailhandelsregler, hvilket ikke var tilfældet her. Da klagerens interesse ikke var værnet i planloven, fandt nævnet, at klageren ikke var part i sagen om dispensation til hegnet i henhold til Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Nævnet fandt desuden, at hegnets udformning eller placering ikke medførte sådanne gener, at klageren kunne anses for at være part.

Naboorientering

Klageren mente, at kommunen burde have foretaget en naboorientering. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering af klageren var af underordnet betydning i henhold til Planlovens § 20, stk. 1 og Planlovens § 20, stk. 2.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes afgørelse af 5. marts 2024. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4 og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed i henhold til Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder i henhold til Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.