Afslag på opsættende virkning vedrørende klage over tillæg til miljøgodkendelse for støjvold

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, Silkeborg, vedrørende Silkeborg Kommunes afgørelse af 17. maj 2024. Afgørelsen omhandlede et tillæg til en miljøgodkendelse for en støjvold, der tillader ændrede grænseværdier for lette kulbrinter, sum af kulbrinter og kalkstabilisering af jord. Klagen omfattede også kommunens vurdering af, at projektet ikke var omfattet af miljøvurderingsloven.

Kommunens oprindelige godkendelse og ændringsansøgninger

Silkeborg Kommune miljøgodkendte den 29. april 2022 etableringen af en støj- og afskærmende vold, der tillod nyttiggørelse af ren, lettere forurenet og forurenet jord. Den 24. januar 2024 modtog kommunen en ansøgning om ændring af grænseværdierne for den jord, der må tilføres volden, samt mulighed for kalkstabilisering. En yderligere ansøgning om ændring af grænseværdien for barium blev modtaget den 25. marts 2024.

Silkeborg Kommunes afgørelse

Kommunen meddelte den 17. maj 2024 tillæg til miljøgodkendelsen med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 33. Tillægget indebar en forøgelse af grænseværdien for flygtige kulbrinter (C6-C10) fra 2,5 mg/kg tørstof til 25 mg/kg tørstof og for benzen og sum af BTEX fra 0,1 mg/kg tørstof til 1,5 mg/kg tørstof. Disse ændringer blev vurderet til at være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier for ren jord. Samtidig blev grænseværdierne for totalindholdet af kulbrinter (C6-C35), tunge kulbrinter, summen af PAH’er, benzo(a)pyren, dibenz(a,h)anthrazen, zink, summen af PFAS (22 stoffer) og summen af PFAS (4 stoffer) reduceret.

Kommunen vurderede, at tillægget ikke skulle screenes efter miljøvurderingsloven, da de øgede grænseværdier for C6-C10 og BTEX ikke ville have væsentlig skadelig indvirkning på miljøet. Kommunen bemærkede, at ændringerne ikke selvstændigt udgjorde et projekt omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, og at en udarbejdet risikovurdering konkluderede, at der ikke ville være væsentlig skadelig indvirkning. Den øgede trafikmængde udløste heller ikke krav om miljøscreening, da en støjrapport viste overholdelse af den fastsatte støjgrænse.

Klagerens anmodning og argumenter

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 14. juni 2024 og anmodede om opsættende virkning. Klageren anførte, at:

• Projektet er obligatorisk miljøvurderingspligtigt i henhold til miljøvurderingslovens bilag 1.
• Det øgede transportarbejde i sig selv udløser krav om miljøscreening.
• Miljøscreeningen skal omfatte hele projektet, ikke kun ændringerne i tillæg nr. 1.
• Usikkerhed om indholdet af forurenet jord udløser krav om miljøvurderingspligt.
• Fjernelse af vilkår om forhåndsgodkendelse af jord udløser krav om miljøscreening.
• Der er risiko for blotlægning af deponeret farligt affald (tungmetaller, PFAS/PFOS), hvilket kan forurene omgivelserne.
• Tillægget øger grænseværdierne for flere miljøfarlige stoffer.
• Nødvendige vilkår skal fastlægges i miljøgodkendelsen for at sikre natur, miljø og menneskers sundhed, herunder vedrørende markeringsnet, håndtering af blotlægning, rekreativ anvendelse og regnvandsbassins dimensioner.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om afslag på anmodningen om opsættende virkning af klagen over Silkeborg Kommunes afgørelse af 17. maj 2024 om tillæg til miljøgodkendelse og kommunens afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering af opsættende virkning

Nævnet behandlede spørgsmålet om opsættende virkning særskilt. Det følger af Miljøbeskyttelseslovens § 96, stk. 1 og Miljøvurderingslovens § 53, at klager som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet. Nævnets praksis kræver særlige forhold, før lovens hovedregel fraviges, typisk hvis udnyttelse af godkendelsen kan medføre meget væsentlige miljøproblemer eller uoprettelig skade.

Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at der ikke forelå sådanne særlige, konkrete forhold, der kunne begrunde opsættende virkning efter Miljøbeskyttelseslovens § 96. Dette skyldes, at afgørelsen er et tillæg til en eksisterende miljøgodkendelse, hvor der allerede sker nyttiggørelse af jord. Nævnet lagde vægt på, at selvom grænseværdien for flygtige kulbrinter (C6-C10) og benzen øges, bringer dette grænseværdierne i overensstemmelse med Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium for jord, der kan bruges frit. Desuden reduceres øvrige grænseværdier for kulbrinter (C20-C35), sum af kulbrinter (C6-C35), tungmetaller, PFAS, PFOS, benzo(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen og total PAH.

Vedrørende miljøvurderingsloven fandt nævnet heller ikke forhold, der gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven, eller at der ville ske uoprettelig skade, hvis klagen ikke tillagdes opsættende virkning. Nævnet bemærkede, at en afgørelse om opsættende virkning træffes hurtigst muligt baseret på umiddelbart tilgængelige oplysninger.

Det blev understreget, at afslag på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til senere at ændre eller ophæve den påklagede godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 96, stk. 2. En eventuel udnyttelse af godkendelsen sker derfor på egen regning og risiko. Nævnet vil senere tage stilling til de rejste spørgsmål i klagen.

Endelig afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet meddeler afslag på anmodningen om at tillægge klagen over Silkeborg Kommunes afgørelse af 17. maj 2024 om tillæg til miljøgodkendelse opsættende virkning. Derudover meddeles afslag på anmodningen om at tillægge klagen over Silkeborg Kommunes indirekte afgørelse om, at tillægget til miljøgodkendelse ikke er omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven, opsættende virkning. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.