Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en lokal grundejerforening over Gribskov Kommunes afgørelse af 11. oktober 2023. Kommunen havde meddelt dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til et byggeprojekt på matr. nr. [Matrikelnummer 1] og [Matrikelnummer 2].
Dispensationen blev givet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, og vedrørte:
Kommunen vurderede, at projektet ikke ville forringe fortidsmindets visuelle værdi som landskabselement. Begrundelsen var, at det nærmeste byggeri (garagen) blev fjernet, og de nye bygninger blev opført længere væk og delvist skjult af terræn og eksisterende bebyggelse.
En nærliggende grundejerforening påklagede afgørelsen med bekymring for, at projektet ville påvirke den bevaringsværdige natur negativt. Klagen indeholdt også punkter vedrørende planmæssige forhold som øget trafik, parkeringsmangel og støjgener.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Gribskov Kommunes afgørelse. Afgørelsen om dispensation til byggeri inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen står dermed ved magt.
Nævnets afgørelse er baseret på en vurdering af klagers ret til at klage (klageberettigelse) i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1. Denne bestemmelse oplister udtømmende, hvem der kan klage over afgørelser truffet efter naturbeskyttelsesloven. Listen omfatter bl.a. adressaten for afgørelsen, ejeren af ejendommen, offentlige myndigheder og visse landsdækkende foreninger.
Naboer og lokale grundejerforeninger er ikke nævnt i bestemmelsen og er derfor som udgangspunkt ikke klageberettigede. Nævnet konkluderede, at den klagende grundejerforening ikke var omfattet af den klageberettigede kreds.
Da klager ikke var klageberettiget, afviste nævnet at behandle de indholdsmæssige klagepunkter. Det indbetalte klagegebyr blev som følge heraf tilbagebetalt.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Dette lovforslag har til formål at skabe en bedre balance mellem beskyttelse, formidling og tilgængelighed for Danmarks fortidsminder. Forslaget er baseret på anbefalinger fra en arbejdsgruppe og en bred politisk aftale. Hovedprincippet om, at der ikke må foretages ændringer i fortidsminder, fastholdes, men der indføres mere fleksible og gennemsigtige regler for dispensation.
Lovforslaget introducerer en række centrale ændringer i museumsloven for at modernisere og smidiggøre administrationen af fortidsminder.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Miljøundersøgelserne af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter udvides nu med alternative scenarier for at skåne natur og naboer, hvilket forlænger processen til 2026.
Dispensationer og gennemsigtighed For at gøre dispensationsmulighederne mere forståelige for borgerne, lovfæstes en række kriterier, som kan tillægges positiv vægt ved vurderingen af, om der kan gives dispensation til ændringer. Disse er ikke udtømmende eller kumulative:
Ændringer af underordnet betydning En ny bestemmelse (§ 29 e) undtager ændringer af underordnet betydning fra kravet om dispensation. Dette er typisk beskedne, midlertidige og reversible forhold, som ikke skader fortidsmindets konstruktion eller kulturlag. Eksempler inkluderer:
Digitalisering af dispensationsansøgninger Det bliver obligatorisk at anvende en digital selvbetjeningsløsning stillet til rådighed af Slots- og Kulturstyrelsen ved anmodning om dispensation (§ 29 j, stk. 5). Anmodninger, der ikke indgives digitalt, vil som udgangspunkt blive afvist. Der er dog undtagelser:
Ændret beskyttelsesordning for nyere fortidsminder Den automatiske beskyttelse, der indtræder, når et fortidsminde bliver 100 år gammelt, afskaffes for anlæg opført i 1865 eller senere. Dette gælder f.eks. bunkere fra 2. verdenskrig. Fremover skal disse anlæg beskyttes ved en konkret faglig vurdering og meddelelse fra kulturministeren. Formålet er at undgå en ukritisk tilvækst af beskyttede anlæg og de restriktioner, det medfører for ejere. Samtidig tilføjes en ny kategori, der gør det muligt at beskytte "øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge", som ikke er specificeret i lovens bilag.
For at styrke den faglige ekspertise i klagesager oprettes en ny kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet udvides fra ni til ti afdelinger. Den nye afdeling vil bestå af formandskabet samt to sagkyndige medlemmer med indsigt i kulturarvsforhold. Disse sagkyndige indstilles af organisationer, der repræsenterer henholdsvis bevarings- og brugerinteresser, herunder Organisationen Danske Museer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer.
Lovforslaget medfører en række tekniske justeringer i 15 andre love (bl.a. naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og skovloven), hvor henvisninger til den relevante afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet rettes til som følge af oprettelsen af den nye kulturarvsafdeling.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juni 2022. Der indføres en vigtig overgangsregel for fortidsminder opført i 1865 eller senere, som allerede er beskyttet ved lovens ikrafttræden. Disse fortidsminder bevarer deres beskyttede status, indtil kulturministeren har taget konkret stilling til og meddelt, om de fortsat skal være beskyttede og i hvilket omfang.
Dette lovforslag giver transportministeren den juridiske bemyndigelse til at gennemføre en omfattende ombygning af Aarhu...
Læs mereDette dokument omhandler Naturstyrelsens plan for udpegning af yderligere ca. 28.000 hektar ny urørt skov på statens are...
Læs mere
