Klage over Brønderslev Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 03-B-18.03, Markedsbyen II

Berettigede forventninger

Klagerne gjorde gældende, at de havde en klar forudsætning om, at der kun ville kunne opføres en mindre andel tæt-lav bebyggelse i området, og at den nye lokalplan, der muliggør syv yderligere rækkehuse, var i strid med deres berettigede forventninger. Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke var afskåret fra at vedtage lokalplanen på grund af berettigede forventninger. Nævnet understregede, at en kommune har ret til at planlægge eller ændre planlægningen for et område, og at borgere generelt ikke kan have berettigede forventninger om, at plangrundlaget for et givent område ikke vil blive ændret, jf. Planloven § 13, stk. 1.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Klagerne anførte, at kommunen kun ville gennemføre projektet for at tilføre flere økonomiske midler til kommunen og sælge jord, samt at der havde været møder mellem kommunen og bygherren. Planklagenævnet fandt, at lokalplanens formål om at fastlægge områdets anvendelse til boligformål med mulighed for åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse var en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse, jf. Planloven § 15, stk. 1. Nævnet fandt desuden, at der ikke var grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn. Det blev bemærket, at det ikke er usædvanligt, at en bygherre har en økonomisk interesse i en plan, og at kommunens efterkommelse af bygherres ønsker ikke i sig selv er udtryk for usaglige hensyn. Nævnet kan ikke efterprøve kommunens planlægningsmæssige skøn, men kan prøve, om planlægningen er i overensstemmelse med Planloven § 15 a og Planloven § 15 b.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende lokalplanens hensigtsmæssighed (f.eks. øget trafik, værditab, forringet attraktivitet), bygherrens adfærd eller manglende referater/journalisering. Disse spørgsmål blev anset for at ligge uden for nævnets kompetence, da de enten ikke var retlige spørgsmål efter planloven, vedrørte erstatning, eller var isolerede sagsbehandlingsspørgsmål uden betydning for afgørelsens gyldighed.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.

Kommunens bemærkninger

Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.