Afslag på genoptagelse af sag om dispensation fra lokalplan til beboelsesanneks

Sagen omhandler en klage over Dragør Kommunes afgørelse af 21. februar 2024, hvor kommunen afslog at genoptage en tidligere sag. Den oprindelige sag, afgjort den 22. september 2022, var et afslag på dispensation fra lokalplan nr. 25, Dragør gamle bydel, til at opføre et beboelsesanneks på 18 m².

Baggrund for den oprindelige afgørelse

Kommunen afslog dispensationen med henvisning til, at annekset ville medføre, at ejendommen fik to boliger, hvilket er i strid med lokalplanens pkt. 3.2. Derudover blev der lagt vægt på, at byggeriet brød med byplanprincipper og ville forringe lysforholdene for en naboejendom. Denne afgørelse blev ikke påklaget.

Anmodning om genoptagelse og klage

Ejeren anmodede den 28. april 2023 om at få sagen genoptaget. Da kommunen afslog dette, blev afslaget på genoptagelse påklaget til Planklagenævnet. Klageren anførte, at:

• Kommunen havde begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl ved at tilsidesætte lighedsgrundsætningen, da der angiveligt var givet dispensation i lignende sager.
• Den oprindelige afgørelse var mangelfuldt begrundet.
• Den sagsbehandler, der behandlede anmodningen om genoptagelse, var inhabil, da vedkommende også behandlede den oprindelige sag.

Planklagenævnet giver ikke medhold i klagen. Det betyder, at Dragør Kommunes afslag på at genoptage sagen er gyldigt.

Vurdering af pligt til genoptagelse

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen var forpligtet til at genoptage sagen. En genoptagelsespligt forudsætter enten nye væsentlige oplysninger, væsentlige sagsbehandlingsfejl eller nye retlige forhold.

• Lighedsgrundsætningen: Nævnet vurderede, at der ikke var tale om usaglig forskelsbehandling. Den sag, klageren henviste til, var ikke sammenlignelig, og der var ikke grundlag for at antage, at kommunen havde en praksis for at dispensere fra lokalplanens bestemmelse om én bolig pr. ejendom.
• Begrundelsens kvalitet: Nævnet fandt, at kommunens oprindelige afslag var tilstrækkeligt begrundet i overensstemmelse med Forvaltningsloven § 22 og § 24. Begrundelsen henviste til de relevante retsregler og de hovedhensyn, der lå bag skønnet, herunder antal boliger, bebyggelsesprocent og hensynet til naboer. Da der ikke blev fundet væsentlige sagsbehandlingsfejl, var kommunen ikke forpligtet til at genoptage sagen.

Vurdering af inhabilitet

Planklagenævnet fandt ikke, at sagsbehandleren var inhabil. Ifølge Forvaltningslovens § 3, stk. 1, er en person inhabil ved personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Det forhold, at en sagsbehandler har behandlet både den oprindelige sag og en efterfølgende anmodning om genoptagelse, medfører ikke i sig selv inhabilitet. Der var ingen oplysninger i sagen, der tydede på, at afgørelsen kunne være påvirket af uvedkommende hensyn.