Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over dispensation til tilpasning af Sivstien i Brøndby Kommune

Brøndby Kommune traf den 26. april 2024 afgørelse om dispensation til tilpasning af Sivstien, der ligger i et beskyttet strandengsområde på matr. nr. [Matrikelnummer1]. Projektet indebærer en omlægning af den nuværende asfalterede sti til en grusbelagt, mere snoet og bugtet sti.

Kommunens vurdering af projektet

Kommunen vurderede, at den nye grusbelægning og det snoede tracé ville bidrage til at sænke farten på stien og potentielt flytte hurtigkørende cykeltrafik til supercykelsti C77 Ishøjruten, hvilket ville give mere plads til gående. Desuden blev det vurderet, at en snoet grussti ville passe bedre ind i kystlandskabet og styrke den rekreative oplevelse.

Kommunen forventede også færre forstyrrelser af fuglelivet ved Holme Sø, da stiens nye tracé ville blive trukket væk fra strandengen mod nord. Dette ville frigive areal, hvor strandengen kunne sprede sig, og projektet blev derfor anset for at have en naturforbedrende effekt. Kommunen vurderede endvidere, at projektet ikke ville påvirke bilag IV-arter eller Natura 2000-områder væsentligt og ikke var i strid med lokalplanen.

Klagen og kommunens bemærkninger

Afgørelsen blev påklaget den 21. maj 2024 af en omboende, der ejer en naboejendom til projektområdet. Klager mente, at det var en fejl, at vedkommende ikke var blevet partshørt, da beboerne kender området og færdslen på stien bedst. Klager udtrykte desuden bekymring for, at projektet på sigt ville få fatale konsekvenser for dyrelivet ved søen.

Brøndby Kommune bemærkede den 3. juni 2024 til klagen, at klager som nabo ikke var klageberettiget i sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Brøndby Kommunes afgørelse af 26. april 2024 om dispensation til tilpasning af Sivstien i beskyttet strandeng.

Begrundelse for afvisning

Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, som fastslår, at afgørelser truffet i henhold til loven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog er klageberettigelsen begrænset af Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, som specifikt opregner, hvem der er klageberettiget. Denne liste inkluderer adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, berørte nationalparkfonde, lokale foreninger med væsentlig interesse, samt landsdækkende natur-, miljø- og rekreative foreninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at ejere af nærliggende ejendomme ikke er klageberettigede, da nabohensyn og -interesser ikke er beskyttet under naturbeskyttelsesloven. Da klager er ejer af en ejendom beliggende i nærheden af det omhandlede areal og hverken ejer den pågældende ejendom eller er adressat for afgørelsen, fandt nævnet, at klager ikke var omfattet af kredsen af klageberettigede efter Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.