Energiklagenævnets afvisning af klage over Energistyrelsens afgørelse om Plan for Program Energiø Bornholm

Det fremgår af Plan for Program Energiø Bornholm og den tilhørende miljøvurdering, at havvindmølleprojektet består af både havbaserede og landbaserede anlæg. Energistyrelsen er godkendende VVM-myndighed for elanlægget på havet, mens Miljøstyrelsen under Miljøministeriet er godkendende myndighed for landanlæggene. Som følge af denne kompetencefordeling har Energiklagenævnet i henhold til VE-lovens bestemmelser alene kompetence til at behandle klager over den del af planen, der vedrører elanlægget på havet eller er en følge heraf, herunder det interne kabelnet på havet samt ilandføringskablerne frem til ilandføringspunkterne på land.

Afvisning af klagepunkt vedrørende landanlæg

Energiklagenævnet havde dermed ikke kompetence til at behandle klagepunktet vedrørende planens miljøeffekter på land, herunder klagepunktet vedrørende placering af en transformatorstation i kystnærhedszonen. Nævnet bemærkede, at det er en forudsætning for, at Miljøstyrelsen kan give tilladelse efter Miljøvurderingsloven § 25 til det konkrete projekt for landanlæg, at der foreligger det fornødne plangrundlag. Såfremt de relevante kommuner på et senere tidspunkt træffer afgørelse(r) om endelig vedtagelse af lokalplan(er) og/eller kommuneplantillæg for landanlæggene samt miljøvurdering heraf, kan disse afgørelser påklages til Planklagenævnet.

Idet Energiklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, tog nævnet ikke stilling til klagers anmodning om opsættende virkning.

Projektet omfatter opstilling af 21 havvindmøller af mærket Siemens Gamesa med en effekt på 8,4 MW og en totalhøjde på 193 meter, placeret ca. 5,5 til 8,4 km ud for den jyske vestkyst ved Harboøre. Hertil kommer etablering af to parallelle ilandføringskabler.

Energistyrelsens begrundelse

Energistyrelsen begrundede etableringstilladelsen med, at placeringen og minimumsafstanden til kysten var politisk besluttet af et bredt flertal i Folketinget. Styrelsen vurderede alternative placeringer inden for det udpegede koncessionsområde samt et 0-alternativ. Selvom projektet forventes at medføre en væsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet, rekreative områder og kulturarv, vurderede Energistyrelsen, at påvirkningerne ikke var af en sådan karakter, at tilladelse ikke kunne meddeles. Dette skyldtes bl.a., at der ikke findes specifikke regler, der regulerer den visuelle eller landskabelige påvirkning fra projekter på havet, i modsætning til f.eks. Naturbeskyttelsesloven eller Planloven. Styrelsen lagde vægt på, at den valgte opstilling opfyldte tidligere krav til fysisk udformning, og at yderligere reduktion af visuel påvirkning ikke var mulig inden for det tildelte koncessionsområde. Miljøkonsekvensrapporten anvendte en konsekvenszonering baseret på rapporten "Store vindmøller i det åbne land" fra Skov- og Naturstyrelsen, hvilket klager bestred.

Klagers anbringender

Klager anførte, at etableringstilladelsen ikke burde meddeles grundet væsentlige visuelle påvirkninger og ødelæggelse af natur- og kulturarv. Klager kritiserede især:

• Flytning af udbudsområdet: Manglende dokumentation for årsagen til flytningen af Vesterhav Nord-området fra Thyborøn til en position længere mod syd.
• Politisk beslutning om afstand: Manglende redegørelse for, hvordan minimumsafstanden på 4 km fra kysten blev fastsat, og at denne beslutning ikke var genstand for tilstrækkelig offentlig debat eller lovgivning.
• Manglende offentlig inddragelse: Offentlighedens synspunkter var ikke reelt inddraget i VVM-processen, og principperne i Århus-konventionen om adgang til viden, deltagelse og klage var tilsidesat.
• Opfyldelse af miljøvurderingsloven: Energistyrelsen opfyldte ikke Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 1_§1) og Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 2§_2) om at sikre et højt beskyttelsesniveau, da processen var proforma.
• Politisk beslutning og visuel påvirkning: VVM-processen havde til formål at gennemføre en politisk beslutning frem for at afdække og afværge væsentlige miljøpåvirkninger.
• Alternativer: Utilstrækkelig belysning af alternative placeringer, herunder placering længere fra kysten.
• Begrundelse for landskab og visuel påvirkning: Energistyrelsens begrundelser for at se bort fra miljøkonsekvensrapportens konklusioner om projektets miljøpåvirkninger var utilstrækkelige.
• Brug af konsekvenszonering: Fejlagtig anvendelse af en landbaseret rapport til fastsættelse af konsekvenszoner for et havvindmølleprojekt, hvilket undervurderede den visuelle påvirkning.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at flytningen af området skyldtes konflikt med international skibstrafik. Den politiske beslutning om minimumsafstanden på 4 km var baseret på omfattende visualiseringsmateriale og offentlig høring. Styrelsen mente, at kravene til offentlighedens inddragelse i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) var opfyldt, og at loven sikrer et beslutningsgrundlag, men ikke fastsætter grænser for tilladelige miljøpåvirkninger. Alternativer uden for koncessionsområdet var ikke relevante for Vattenfall. Styrelsen vurderede, at miljøkonsekvensrapporten fyldestgørende beskrev de visuelle påvirkninger, og at valget af konsekvenszonering ikke havde undervurderet påvirkningen, da der ikke er lovfastsatte metodekrav.