Energiklagenævnets afvisning af klage over Energistyrelsens afgørelse om Plan for Program Energiø Bornholm

Energiklagenævnet modtog en klage fra P1 (klager) vedrørende Energistyrelsens afgørelse af 13. maj 2024, hvorved Plan for Program Energiø Bornholm blev vedtaget. Klagen fokuserede primært på placeringen af en transformatorstation i kystnærhedszonen, som klager mente var i strid med gældende regler og ville medføre unødvendig ødelæggelse af kystnære områder. Klager anførte, at transformatorstationen ikke var afhængig af en kystnær placering, og at der var risiko for yderligere industriel udvikling i området.

Baggrund for Energiø Bornholm

Med klimaftalen af 22. juni 2020 blev det besluttet at etablere to energiøer, herunder én på Bornholm, med mulighed for etablering af mindst 3 GW havvind. Energistyrelsen er i henhold til VE-loven § 22 tillagt kompetence til at udpege og udbyde arealer til store havvindmølleparker.

Miljøvurderingsprocessen

Som led i processen for Energiø Bornholm har Energistyrelsen gennemført en miljøvurdering af udkastet til Plan for Program Energiø Bornholm. Dette skyldes, at planen falder inden for energisektoren og fastsætter rammerne for fremtidige anlægstilladelser, hvilket gør den omfattet af krav om miljøvurdering, jf. Miljøvurderingsloven § 2, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1. Udkastet til planen og den tilhørende miljørapport var i offentlig høring fra oktober til december 2023. På baggrund af Miljøvurderingsloven § 13 udarbejdede Energistyrelsen en sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen og godkendte planen den 13. maj 2024. Energistyrelsen fandt, at der på et overordnet niveau ikke var sandsynlige væsentlige miljøpåvirkninger, der nødvendiggjorde yderligere ændringer af planen, udover nødvendige arealjusteringer.

Klagerens specifikke anbringender

Klagerens primære anke var, at transformatorstationen til Energiø Bornholm var placeret i kystnærhedszonen, hvilket klager mente var unødvendigt og i strid med principperne om beskyttelse af åbne kyster. Klager udtrykte bekymring for, at denne placering kunne bane vej for yderligere energitung industri i kystnærhedszonen, hvilket ville ødelægge store naturområder. Klager anmodede desuden om opsættende virkning på den fortsatte planlægning og byggeri af Energiø Bornholm.

Energiklagenævnet afviste klagen over Energistyrelsens afgørelse af 13. maj 2024, da nævnet ikke havde kompetence til at behandle klagen.

Nævnets kompetencefordeling

Energiklagenævnet konstaterede, at Energistyrelsens afgørelse om godkendelse af Plan for Program Energiø Bornholm var truffet i medfør af VE-loven § 22 samt bestemmelserne i miljøvurderingsloven om strategisk miljøvurdering af planer og programmer. Afgørelsen var dermed omfattet af klageadgangen i VE-loven § 66, stk. 1.

Det fremgår af Plan for Program Energiø Bornholm og den tilhørende miljøvurdering, at havvindmølleprojektet består af både havbaserede og landbaserede anlæg. Energistyrelsen er godkendende VVM-myndighed for elanlægget på havet, mens Miljøstyrelsen under Miljøministeriet er godkendende myndighed for landanlæggene. Som følge af denne kompetencefordeling har Energiklagenævnet i henhold til VE-lovens bestemmelser alene kompetence til at behandle klager over den del af planen, der vedrører elanlægget på havet eller er en følge heraf, herunder det interne kabelnet på havet samt ilandføringskablerne frem til ilandføringspunkterne på land.

Afvisning af klagepunkt vedrørende landanlæg

Energiklagenævnet havde dermed ikke kompetence til at behandle klagepunktet vedrørende planens miljøeffekter på land, herunder klagepunktet vedrørende placering af en transformatorstation i kystnærhedszonen. Nævnet bemærkede, at det er en forudsætning for, at Miljøstyrelsen kan give tilladelse efter Miljøvurderingsloven § 25 til det konkrete projekt for landanlæg, at der foreligger det fornødne plangrundlag. Såfremt de relevante kommuner på et senere tidspunkt træffer afgørelse(r) om endelig vedtagelse af lokalplan(er) og/eller kommuneplantillæg for landanlæggene samt miljøvurdering heraf, kan disse afgørelser påklages til Planklagenævnet.

Idet Energiklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, tog nævnet ikke stilling til klagers anmodning om opsættende virkning.