Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til skur

Struer Kommune afviste den 25. april 2024 en ansøgning om lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 261 for et skur på ejendommen [A1], 7600 Struer. Ejeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 261, et boligområde ved Strandbjerggårdvej, og ligger i lokalplanens delområde I. Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for bebyggelse:

• § 6.3: Fastlægger en udgangsbyggelinje mod adgangsarealet.
• § 6.4: Bestemmer, at bebyggelse skal opføres i grundens nordøstlige hjørne med gavl i udgangsbyggelinjen. Mindre bygningsfremspring kan overskride byggelinjen, og carport/garage skal placeres nord for hovedhuset inden for byggelinjen.

Kommunens afgørelse

Kommunen begrundede afslaget med, at skuret på 10 m², som er placeret helt i udgangsbyggelinjen, er i strid med lokalplanens §§ 6.3 og 6.4. Kommunen vurderede, at skuret udgjorde en væsentlig ændring af områdets karakter, brød med det visuelle udtryk og de grundlæggende idéer bag lokalplanen. Desuden lagde kommunen vægt på, at en dispensation ville skabe præcedens.

Klagen

Ejeren klagede over afgørelsen og anførte, at kommunen havde tilsidesat det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Klagen henviste til følgende eksempler på angivelig forskelsbehandling:

• En byggetilladelse til et skur på 13 m² på ejendommen [A2] med samme placering som klagerens skur.
• Tilladelser til bredere indkørsler end tilladt i lokalplanen for ejendommene på [A3].
• Godkendelse af en anden husplacering på ejendommen [A4], hvor gavlen ikke var placeret i udbygningslinjen i strid med lokalplanen.

Planklagenævnet behandlede klagen og vurderede, om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, eller om det krævede dispensation, samt om kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Lokalplanbestemmelser er bindende, jf. planlovens § 18. Forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte, mens afvigelser kræver dispensation. Planklagenævnet vurderede, at skuret på ejendommen var placeret inden for udgangsbyggelinjen, men at det ikke havde karakter af et "mindre bygningsfremspring". Derfor fandt nævnet, at skuret var i strid med lokalplanens §§ 6.3 og 6.4 og krævede dispensation, jf. planlovens § 19.

Lighedsgrundsætningen

Kommunen skal overholde lighedsgrundsætningen, som indebærer, at ens sager som udgangspunkt skal have samme resultat, medmindre der er en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for forskel. En kommune kan ændre praksis, hvis det er en generel ændring baseret på saglige hensyn og følges konsekvent. En fejl i tidligere sager afskærer ikke kommunen fra at administrere i overensstemmelse med gældende praksis fremover.

• Ejendommen [A2]: Kommunen oplyste, at en tidligere byggetilladelse i 2013 til et skur på [A2] var en fejl. Planklagenævnet fandt, at denne tidligere fejl ikke afskar kommunen fra at administrere i overensstemmelse med sin praksis i den aktuelle sag. Kommunen havde desuden i 2024 givet afslag på dispensation til et skur i samme lokalplanområde.
• Ejendommene [A3] og [A4]: Nævnet bemærkede, at klagerens henvisninger til bredden af indkørsler og placeringen af en husgavl ikke var sammenlignelige med sagen om et skur. Der var ikke tale om forhold, der i det væsentlige svarede til klagerens ansøgning.

På baggrund af ovenstående fandt Planklagenævnet, at kommunens afslag i den aktuelle sag ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.