Afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til faste hegn

Glostrup Kommune traf den 24. april 2024 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til to faste hegn på en ejendom i Glostrup. Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen omhandlede to faste hegn, hvoraf det ene var placeret langs ejendommens østlige skel mod et privat fællesareal, og det andet langs det vestlige skel mod et grønt areal med en mose. Sidstnævnte hegn var placeret bag en hæk af stedsegrønne planter. Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålene om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 8.1, samt om kommunen havde en forkert retsopfattelse vedrørende muligheden for at give dispensation, jf. Planlovens § 19.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. EL20.1, Glostrup, som indeholder specifikke bestemmelser om hegning:

• Lokalplanens § 1 (formål): Formålet er blandt andet at sikre et grønt udtryk mod Ejby Mose, idet hegn mod mosen skal være levende hegn.
• Lokalplanens § 8.1 (hegning): Fastlægger, at hegn skal etableres som levende hegn med en højde på op til 180 cm. Dog kan hegn mellem private havearealer etableres som fast hegn i naturmaterialer eller med trådhegn, hvis det forventes dækket af levende hegn. Trådhegn skal placeres i eller bag beplantningen set i forhold til ejendommen.

Kommunens afgørelse

Kommunen afslog dispensationen med den begrundelse, at de faste hegn var i strid med lokalplanens § 8.1. Kommunen vurderede desuden, at den ikke havde hjemmel til at dispensere, da dette ville stride mod lokalplanens formål, som angivet i § 1, om at sikre et grønt udtryk mod Ejby Mose med levende hegn.

Planklagenævnet fandt, at de etablerede faste hegn var i strid med lokalplanens § 8.1, da de ikke var levende hegn og ikke var placeret mellem private havearealer. Forholdene krævede derfor dispensation, jf. Planlovens § 19.

Mulighed for dispensation

Nævnet vurderede kommunens retsopfattelse vedrørende muligheden for at give dispensation, jf. Planlovens § 19, stk. 1 og Planlovens § 19, stk. 2. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Principperne omfatter planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet.

• Hegnet mod internt fællesareal (øst): Planklagenævnet vurderede, at en dispensation til det faste hegn mod det interne fællesareal ikke ville være i strid med planens principper. Dette skyldes, at der var tale om en bebyggelsesregulerende bestemmelse, og formålsbestemmelsen i lokalplanens § 1 nævner kun hegn mod Ejby Mose, ikke hegn mod interne fællesarealer.

• Hegnet mod Ejby Mose (vest): Selvom lokalplanens § 1 fastsætter, at hegn mod Ejby Mose skal være levende hegn for at sikre et grønt udtryk, fandt Planklagenævnet, at kommunen alligevel ville kunne dispensere til det faste hegn. Dette ville være muligt, hvis det grønne udtryk mod mosen kunne sikres på anden vis, f.eks. ved at placere et levende hegn foran det faste hegn, så det ikke var synligt fra mosen. En sådan dispensation kunne betinges af vilkår om højden på det faste hegn og krav om et levende hegn af en bestemt størrelse og art foran det faste hegn.

Konklusion

Planklagenævnet konkluderede, at kommunens afgørelse hvilede på en forkert retsopfattelse, idet kommunen fejlagtigt antog, at en dispensation ville være i strid med planens principper for begge hegn. Afgørelsen led dermed af en væsentlig retlig mangel og var ugyldig.

Planklagenævnet ophævede Glostrup Kommunes afgørelse af 24. april 2024 om afslag på lovliggørende dispensation og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens oprindelige afgørelse ikke længere er gældende. Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende støj- og lysgener, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales.