Klage over unormalt lavt tilbud på rackkølere tillagt ikke opsættende virkning

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) udbød en kontrakt om anskaffelse af rackkølere til Forsvarets IVER-klasse-skibe med tildelingskriteriet "laveste pris". Udbuddets anslåede værdi var 7.500.000 kr.

Tilbud og prisforskel

FMI modtog to tilbud, hvor der var en markant prisforskel. LF Vent ApS afgav et tilbud med en evalueringsteknisk pris på 6.785.800 kr., mens HEEDS A/S afgav et tilbud med en korrigeret evalueringsteknisk pris på 2.611.040 kr.

Vurdering af unormalt lavt tilbud

Grundet den store prisforskel anmodede FMI HEEDS A/S om en redegørelse for prissætningen for at vurdere, om tilbuddet var unormalt lavt. Efter at have modtaget og gennemgået redegørelsen fandt FMI den fyldestgørende og vurderede, at der ikke var grundlag for at afvise tilbuddet. FMI meddelte herefter parterne sin intention om at tildele kontrakten til HEEDS A/S.

Klagesagens påstand

LF Vent ApS indgav en klage til Klagenævnet for Udbud med påstand om, at FMI havde handlet i strid med Udbudsloven § 169, stk. 2, ved ikke at afvise HEEDS A/S' tilbud. LF Vent ApS anførte, at tilbuddet var unormalt lavt og lå væsentligt under deres egne omkostninger til materialer.

Klagenævnet for Udbud tillagde ikke klagen opsættende virkning.

Klagenævnets vurdering

Klagenævnet vurderede anmodningen om opsættende virkning efter reglerne i Lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 2. For at tillægge en klage opsættende virkning skal tre betingelser være opfyldt: klagen skal have umiddelbar udsigt til at blive taget til følge (fumus boni juris), der skal foreligge uopsættelighed, og en interesseafvejning skal tale for det.

Nævnet fandt, at betingelsen om fumus boni juris ikke var opfyldt. Det blev lagt til grund, at FMI havde fulgt proceduren i Udbudslovens § 169, stk. 1 ved at anmode HEEDS A/S om en redegørelse for det lave prisniveau. Klagenævnet fastslog, at en ordregiver efter Udbudslovens § 169, stk. 2 har en ret, men ikke en generel pligt, til at afvise et tilbud, der vurderes at være unormalt lavt. En pligt til at afvise foreligger kun i de specifikke tilfælde, der er nævnt i Udbudslovens § 169, stk. 3, f.eks. ved manglende overholdelse af miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, hvilket ikke var påstået i sagen.

Da der på det foreliggende grundlag ikke var udsigt til, at klageren ville få medhold i sin påstand, var betingelserne for opsættende virkning ikke opfyldt. Klagen blev efterfølgende tilbagekaldt, hvorfor kendelsen udgjorde sagens endelige afgørelse.