Kommunes afslag på arbejdsopgaver grundet køn og vurdering af arbejdsvilkår efter barsel

Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommunes ungeafdeling i 2015. Efter at have afviklet to barselsperioder mellem 2016 og 2018, vendte klager tilbage til arbejdet den 1. oktober 2018. Ved hendes tilbagevenden opstod der usikkerhed om hendes fremtidige placering og arbejdsopgaver.

Forløbet omkring tilbagevenden fra barsel

Kort før klagers barsel ophørte, blev hun indkaldt til et møde med den faglige ledelse. Her blev forskellige placeringsmuligheder drøftet. Klager har anført, at hun blev informeret om, at en specifik placering på en folkeskole ikke var mulig, da skolen foretrak en mandlig medarbejder.

I stedet blev klager tilbudt et tre måneders vikariat, indtil en permanent stilling kunne findes. De faktiske omstændigheder omfattede:

• En midlertidig placering i et vikariat frem til januar 2019.
• Arbejdsopgaver der inkluderede weekendvagter.
• Afslag på opgaver som støttekontaktperson på to forskellige skoler.

Parternes argumenter

Klager gjorde gældende, at hun blev mødt med direkte forskelsbehandling, da hun fik at vide, at visse stillinger krævede en mand. Hun mente desuden, at hendes vilkår var blevet forringet, da hun vendte tilbage til en usikker vikarstilling med skiftende arbejdstider i stedet for sin oprindelige faste struktur. Hun påpegede, at hendes fravær grundet barsel blev brugt som forklaring på, at hun var svær at placere.

Indklagede kommune erkendte, at man havde udtrykt ønske om en mand til specifikke opgaver. Begrundelsen var, at opgaverne indebar støtte til en gruppe drenge i puberteten, hvilket omfattede deltagelse i omklædnings- og badesituationer. Kommunen bestred dog, at klagers generelle arbejdsvilkår var blevet forringet, idet weekendarbejde var blevet en standard for alle medarbejdere i afdelingen under hendes fravær, og at vikarperioden kun var midlertidig for at sikre en god fast placering senere.

Ligebehandlingsnævnet traf en todelt afgørelse i sagen, hvor klager fik delvist medhold.

Vurdering af arbejdsvilkår ved tilbagevenden

Nævnet vurderede først, om kommunen havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 8 a ved at placere klager i et midlertidigt vikariat. Nævnet fandt, at der ikke var tale om en væsentlig ændring af arbejdsvilkårene, som kunne anses for mindre gunstige. Det blev lagt til grund, at:

• Arbejdsstedet fortsat var ungeafdelingen.
• Weekendvagter var blevet en generel del af arbejdstilrettelæggelsen for alle medarbejdere.