Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til jorddeponi i Faxe Kommune

Faxe Kommune meddelte den 15. marts 2024 og 8. april 2024 afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til jorddeponi på ejendommen [A1], 4683 Rønnede. Ejendommens ejer og bygherre klagede over afgørelsen til Planklagenævnet, som behandlede spørgsmål om krav om landzonetilladelse, undtagelser herfra, og muligheden for at meddele tilladelse.

Ejendommens karakteristika og planmæssige forhold

Ejendommen er beliggende i landzone og er i kommuneplan 2021 for Faxe Kommune udpeget som bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskab, støjbelastet areal og med geologiske bevaringsværdier. Den er desuden delvist udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder og lavbundsarealer. En del af ejendommen er omfattet af kommuneplanramme Å-C1, der udlægger området til centerformål, og af lokalplan 1200-34, Hotel og servicecenter ved Stop 37, Kongsted-Borup, specifikt i delområde I. På ejendommen findes en sø, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Faxe Kommunes begrundelse for afslag

Faxe Kommune vurderede, at jorddeponiet kræver landzonetilladelse, da det udgør en ændret anvendelse af arealet. Kommunen fremhævede en restriktiv praksis for jorddeponi i det åbne land, da det ikke anses for en naturligt hjemmehørende aktivitet i landzonen eller nødvendig for landbrugsdrift. Kommunen lagde vægt på, at ejendommen er udpeget som bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskab og geologisk interesseområde, hvor oplag skal begrænses. Derudover blev det fremhævet, at der ikke var væsentlige forhold, der talte for en tilladelse, og at varigheden af deponiet ikke var redegjort for. Endelig vurderede kommunen, at deponiet tæt på den beskyttede sø ville ændre søens tilstand på grund af skygge og risiko for jordskred, og at en tilladelse ville stride mod praksis og hensynet til præcedens.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer anførte, at jordtilførslen ikke kræver landzonetilladelse, da den ikke udgør en ændret anvendelse i forhold til ejendommens hidtidige anvendelse, som skal ses i lyset af gældende lokalplaner og tidligere landzonetilladelser. Klageren fremhævede, at der ikke er tale om et landbrugsareal, at jordarbejderne er midlertidige, og at arealet i en kommende lokalplan er udlagt til parkeringsplads. Klagerne mente desuden, at kommunens afgørelse var baseret på fejlagtige hovedhensyn og forhold, der ikke er reguleret af planloven, såsom jordens indhold og risiko for påvirkning af søen.

Planklagenævnet stadfæstede Faxe Kommunes afgørelser om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til jorddeponi på ejendommen [A1].

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om landzonetilladelse til terrænregulering

Planklagenævnet fandt, at jorddeponiet udgør en ændret arealanvendelse, som kræver landzonetilladelse efter [Planlovens § 35, stk. 1]. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ifølge luftfotos har henligget med græs indtil 2022, hvorefter der er deponeret jord. Der er tale om en større mængde jord i et længerevarende tidsrum, og forholdet er derfor ikke bagatelagtigt. Det forhold, at ejendommen ikke er underlagt landbrugspligt, ændrer ikke ved vurderingen, da det afgørende er, om den hidtidige anvendelse ændres.

Undtagelser fra kravet om landzonetilladelse

Ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u, Planlovens § 36, Planlovens § 37 eller Planlovens § 38 fandt anvendelse i den konkrete sag, hvorfor det ansøgte kræver landzonetilladelse.

Vurdering af landzonetilladelse

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Faxe Kommunes vurdering af, at der ikke kan gives landzonetilladelse til det ansøgte jorddeponi efter [Planlovens § 35, stk. 1]. Nævnet lagde navnlig vægt på landzonebestemmelsernes landskabsbeskyttende formål samt hensynet til at undgå præcedens. Derudover blev det fremhævet, at der er tale om opbevaring af en betydelig mængde overskudsjord i et område, der i kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke spørgsmålet om, hvorvidt bygherren var rette afgørelsesadressat, da dette ikke vedrører retlige spørgsmål efter planloven og ikke har betydning for gyldigheden af kommunens afslag.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.