Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 115, Kartoffelrækkerne, til opførelse af bislag med altan

Københavns Kommune afslog den 14. februar 2024 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 115, Kartoffelrækkerne, til opførelse af et bislag med altan på ejendommen [A1] i København Ø. Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen: hvorvidt det ansøgte forhold var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 2, samt om kommunen havde en forkert retsopfattelse vedrørende muligheden for at give dispensation, jf. Planloven § 19.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er beliggende i et område omfattet af lokalplan nr. 115, Kartoffelrækkerne. Lokalplanens formål er at bevare området som boligområde og sikre bevaring af den eksisterende byggeforeningsbebyggelse, der rummer særlige kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. Dette inkluderer at sikre bebyggelsens arkitektoniske helhedsvirkning og bygningsdetaljer.

Lokalplanens § 4, stk. 2, fastsætter, at forhavearealerne i de specifikke gader skal opretholdes som have for den bagvedliggende ejendom. Bestemmelsen angiver desuden, at der på forhavearealerne efter magistratens nærmere godkendelse kan opføres vindfang og overdækninger over døre.

Kommunens afgørelse og klagens indhold

Kommunen begrundede sit afslag med, at det ansøgte bislag med altan var i strid med lokalplanens § 4, stk. 2. Kommunen mente, at bestemmelsen begrænsede dens dispensationskompetence til kun at omfatte vindfang og overdækninger over døre, og at den derfor ikke havde hjemmel til at dispensere til et bislag med altan.

Klageren anførte, at det ikke ville være i strid med lokalplanens principper at give dispensation til det ansøgte bislag med altan, og at kommunen havde en forkert retsopfattelse af sin dispensationsmulighed.

Planklagenævnet ophævede Københavns Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens oprindelige afgørelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence og vurdering af dispensationsbehov

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende, jf. Planloven § 18, og at dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. En dispensationsprocedure skal følge Planloven § 19 og Planloven § 20 om naboorientering.

Nævnet fortolkede lokalplanens § 4, stk. 2, således at forhavearealerne skal friholdes for bebyggelse, og at bestemmelsens 3. punktum om vindfang og overdækninger over døre er en dispensationsbestemmelse. Da det ansøgte bislag med altan er i strid med lokalplanens § 4, stk. 2, kræver forholdet dispensation, jf. Planloven § 19.

Mulighed for at give dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis den tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Selvom en kommune kan begrænse sin dispensationskompetence i lokalplaner, fandt Planklagenævnet, at kommunen i dette tilfælde havde hjemmel til at dispensere til det ansøgte bislag med altan.

Nævnet lagde vægt på, at et bislag sprogligt kan sidestilles med vindfang/overdækninger over døre, og at etablering af en altan oven på bislaget ikke medfører en yderligere indskrænkning af forhavearealet. Kommunens afgørelse hvilede derfor på en forkert retsopfattelse og var ugyldig.

Hjemvisning af sagen

Planklagenævnet ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal nu tage stilling til, hvorvidt den ønsker at dispensere fra lokalplanens § 4, stk. 2, til det ansøgte. Denne vurdering er skønsmæssig og kan ikke efterprøves af Planklagenævnet.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.