Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af kommuneplantillæg nr. 77, Boliger nord for Dyrhave, Aabenraa Kommune

Indholdet af Kommunens Miljøscreening

Nævnet vurderede kommunens miljøscreening i forhold til en række specifikke punkter:

Påvirkning af Natura 2000-område

Klagerne anførte, at den øgede trafikbelastning ville påvirke Natura 2000-området Jørgensgård Skov. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Nævnet lagde vægt på, at kommuneplantillægget er af overordnet karakter, og at en detaljeret vurdering af trafikal påvirkning først meningsfuldt kan ske i forbindelse med en fremtidig lokalplanlægning. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at kommuneplantillægget ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Dette er i overensstemmelse med Rådets direktiv 2009/147/EF og Rådets direktiv 92/43/EØF.

Påvirkning af Bilag IV-arter (flagermus)

Klagerne mente, at tiltagene for at sikre flagermus var utilstrækkelige, især vedrørende fjernelse af levende hegn. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger og foretaget en indledende vurdering, herunder en detektorundersøgelse. Nævnet bemærkede, at kommuneplantillægget er en overordnet plan, og at de nærmere forhold omkring byggeri og eventuel fældning af træer endnu ikke er fastlagt. Kommunen har dog sikret, at den eksisterende bevoksningsstruktur langs områdets afgrænsning skal bevares i en fremtidig lokalplan. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at planen ikke vil medføre ødelæggelse eller beskadigelse af yngle- og rasteområder for flagermus.

Dyreliv i øvrigt (padder)

Klagerne mente, at forekomsten af padder, herunder bjergsalamandere, ikke var tilstrækkeligt belyst. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering baseret på eksisterende data og områdets karakter. Nævnet lagde vægt på, at markarealerne ikke er egnede som yngle- eller rasteområde for padder, og at spørgsmålet om fjernelse af levende hegn, der potentielt kan benyttes, ikke er afgjort i kommuneplantillægget.

Trafik

Klagerne anførte, at trafikken ville øges og påvirke miljø og sikkerhed. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Nævnet lagde vægt på, at kommuneplantillægget i sig selv ikke ændrer de trafikale forhold, og at en meningsfuld vurdering af trafikale konsekvenser først kan ske i forbindelse med lokalplanlægningen.

Håndtering af vand

Klagerne påpegede problemer med højtstående grundvand og frygtede forværring. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Nævnet bemærkede, at kommuneplantillægget ikke medfører ændringer i håndteringen af overfladevand eller grundvand, og at yderligere undersøgelser vil ske ved fremtidig lokalplanlægning.

Kystnærhedszonen

Klagerne var uenige i den neutrale vurdering af kystnærhedszonen. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger og foretaget en konkret vurdering af den sandsynlige indvirkning på de landskabelige forhold, herunder kystlandskabet. Nævnet bemærkede, at den visuelle påvirkning af kystlandskabet vil blive yderligere belyst i forbindelse med lokalplanlægningen, jf. Planloven § 16, stk. 4.

Fortidsminder

Klagerne mente, at vurderingen af arkæologiske forhold var utilstrækkelig og henviste til Museum Sønderjyllands anbefalinger. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger og lagde vægt på, at kommuneplanrammens særlige bestemmelser sikrer, at arealet inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen friholdes for bebyggelse og anlæg, som anbefalet af museet, jf. Museumsloven § 27 og Museumsloven § 26, stk. 2.

Kumulative effekter

Klagerne var uenige i vurderingen af kumulative effekter. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering og konkluderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dette forhold ikke udløser en miljøvurderingspligt.

Samlet Vurdering og Afgørelse

Planklagenævnet fandt samlet set, at der ikke var grundlag for at fastslå, at miljøscreeningen ikke var sket i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Nævnet lagde vægt på kommuneplantillæggets karakter af overordnet planlægning, og at den konkrete udformning af projektet endnu ikke er kendt. En fornyet vurdering af miljøpåvirkninger vil skulle foretages, hvis kommunen på et senere tidspunkt udarbejder en lokalplan for området.

Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Aabenraa Kommunes screeningsafgørelse af 28. februar 2024. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Kommuneplan og Natura 2000-område

Området er i Kommuneplan 2015-2026 udlagt til boligformål. Efter udarbejdelsen af lokalplanforslaget og miljøscreeningen, men før den endelige vedtagelse af lokalplanen, blev Natura 2000-område N96, habitatområde H85 (Bolderslev Skov og Uge Skov), udvidet den 1. november 2018 til at omfatte skoven, der omkranser planområdet. Udpegningsgrundlaget for habitatområde H85 inkluderer blandt andet stor vandsalamander, som er registreret i Bolderslev Skov, der er en del af habitatområdet.

Kommunens Screeningsafgørelse

Aabenraa Kommune traf den 27. juni 2018 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af lokalplanforslaget. I screeningsskemaet angav kommunen, at der ikke forventedes en væsentlig indvirkning på internationale naturbeskyttelsesområder, da det nærmeste Natura 2000-område på daværende tidspunkt lå cirka 2,5 km væk. Kommunen konkluderede, at planen ikke ville have en væsentlig indvirkning på miljøet.

Klagerens Anbringender

Danmarks Naturfredningsforening anførte i deres klager, at kommunen ikke havde redegjort tilstrækkeligt for planområdets naboskab med det udvidede Natura 2000-område og den mulige påvirkning heraf. Klageren gjorde gældende, at den manglende redegørelse var i strid med Planloven og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Yderligere klagepunkter omfattede:

• Utilstrækkelig vurdering af påvirkningen af søen, skovbyggelinjen, natur og dyreliv.
• Manglende vurdering af påvirkningen af arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, herunder flagermus, birkemus og markfirben, samt den fredede bjergsalamander.
• Manglende vurdering af påvirkningen af området som spredningskorridor og økologisk forbindelse.
• At lokalplanen var i strid med Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1, Planloven § 16 og Planloven § 11 a, stk. 8.
• At lokalplanen ikke var entydig og præcis.