Afvisning af klage over lovliggørende dispensation til maskinstation inden for åbeskyttelseslinje

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Køge Kommunes afgørelse af 25. marts 2024. Afgørelsen omhandlede en lovliggørende dispensation til en maskinstation beliggende inden for åbeskyttelseslinjen på matr. nr. [Matrikelnummer1]. Kommunen meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.

Klagen blev indgivet den 30. april 2024 af omboende, som anførte, at dispensationen ville have en negativ indvirkning på oplevelsen af åen som landskabselement og dens funktion som levested og spredningskorridor for plante- og dyreliv. Klager fremhævede desuden, at oplagspladsen ville medføre en betydelig visuel påvirkning. Det blev også anført, at maskinstationen lå inden for en reduceret åbeskyttelseslinje, hvorfra dispensation kun burde meddeles i helt særlige tilfælde.

Maskinstationens forhold og kommunens vurdering

Maskinstationen er etableret i eksisterende maskinhuse på samlet 888 m², opført i henholdsvis 1973 og 1986. Der var desuden ansøgt om landzonetilladelse til en udendørs oplagsplads på ca. 2.600 m². Dispensationen blev meddelt på vilkår om, at overskydende materialer ikke spredes uden for et tilladt oplagsareal inden for åbeskyttelseslinjen.

Køge Kommune vurderede, at maskinhallens anvendelse ikke ville påvirke åen som landskabselement eller dens betydning for plante- og dyreliv. Ansøgeren havde oplyst, at maskinstationen benytter moderne maskiner for at reducere støj og miljøbelastning og drives med hensyn til omboende.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Køge Kommunes afgørelse af 25. marts 2024.

Begrundelse for afvisning

Nævnet begrundede afvisningen med, at klager ikke var klageberettiget i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1. Denne paragraf opregner en specifik kreds af klageberettigede, som ikke inkluderer ejere af nærliggende ejendomme eller omboende, da nabohensyn og -interesser ikke er beskyttet under naturbeskyttelsesloven. Klager var nabo til det omhandlede areal og var hverken ejer af ejendommen eller adressat for afgørelsen.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.