Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 9-1032, Boliger Korup Vest, Odense Kommune

Odense Kommune vedtog den 13. marts 2024 endeligt lokalplan nr. 9-1032, Boliger Korup Vest. Lokalplanen omfatter et område på cirka 15 hektar, der tidligere blev anvendt til landbrug, og den muliggør etablering af tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse med tilhørende grønne fri- og opholdsarealer samt arealer til regnvandshåndtering. Planens formål er at sikre bebyggelse mod oversvømmelse fra ekstremregn og overfladenært grundvand gennem bestemmelser om udformning og placering af regnvandsbassiner.

En gruppe bestående af to lodsejere i umiddelbar nærhed af planområdet har klaget over afgørelsen og anmodet Planklagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning. Klagerne har anført, at det er overvejende sandsynligt, at planloven er tilsidesat, og at udnyttelse af planen vil vanskeliggøre et krav om fysisk lovliggørelse.

Klagerens anbringender

Klagerne har navnlig fremført følgende punkter i deres klage:

• Håndtering af regn- og spildevand er utilstrækkeligt behandlet i planen.
• Planen er i strid med indsatsprogrammet efter lov om vandplanlægning og i det hele i strid med vandrammedirektivets formål.
• Undersøgelser af bilag IV-arter og § 3-natur er utilstrækkelige.

Planklagenævnet har afvist at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet bemærker, at en klage efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Nævnet kan dog bestemme, at en klage skal tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3 og Planloven § 60 a, stk. 3.

Vurderingsgrundlag for opsættende virkning

Ved vurderingen lægger Planklagenævnet vægt på, om det er overvejende sandsynligt, at der er sket en væsentlig overtrædelse af den lovgivning, som nævnet påser. Desuden indgår det i vurderingen, om der er en stor risiko for, at en udnyttelse af lokalplanen vil vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse, hvis nævnet efterfølgende giver klagerne medhold. Tidspunktet for aktivitetens påbegyndelse kan også indgå i vurderingen. Afgørelsen om opsættende virkning træffes på et foreløbigt grundlag på grund af dens midlertidige karakter og behovet for hurtig stillingtagen.

Nævnets konklusion

Planklagenævnet finder, at der i den aktuelle sag ikke er forhold, der kan begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet henviser navnlig til, at klagerne ikke har gjort forhold gældende, som gør det overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven. Derfor gives der afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning.

Planklagenævnet vil senere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagen, og denne afgørelse er ikke en forhåndstilkendegivelse i forhold til nævnets endelige afgørelse. Hvis en bygherre eller andre realiserer lokalplanen, mens klagesagen verserer, sker dette på egen risiko. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.