Planklagenævnets afgørelse om afslag på aktindsigt i lovliggørelsespåbud grundet verserende straffesag

Syddjurs Kommune afviste den 3. april 2024 en anmodning om aktindsigt i et lovliggørelsespåbud vedrørende anvendelsen af en ejendom i Knebel som helårsbolig. Kommunen begrundede afslaget med, at påbuddet var omfattet af offentlighedsloven, da det indgik i en verserende straffesag. Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet, idet klageren mente, at afgørelsen burde være truffet efter miljøoplysningsloven, som giver en bredere adgang til aktindsigt.

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål: om kommunen havde anvendt det korrekte regelsæt, og om kommunen var berettiget til at afvise aktindsigt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger kan påklages til den myndighed, der er klageinstans for den sag, aktindsigten vedrører. Da Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder lovliggørelsespåbud vedrørende helårsboliger, kunne nævnet behandle sagen. Dette følger også af Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6, Offentlighedsloven § 37, stk. 1 og Forvaltningsloven § 16, stk. 4.

Anvendelse af regelsæt

Planklagenævnet vurderede, at de anmodede oplysninger i vidt omfang udgjorde miljøoplysninger i henhold til Miljøoplysningsloven § 3. Nævnet lagde vægt på, at et lovliggørelsespåbud om ophør af ulovlig helårsanvendelse af en ejendom er en foranstaltning, der kan påvirke miljøelementer som luft, trafik og støj, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 1 og Miljøoplysningsloven § 3, nr. 3. Dette skyldes den brede fortolkning af miljøoplysningsbegrebet, som også omfatter oplysninger, der kun indirekte vedrører miljøet. Derfor skulle anmodningen om aktindsigt behandles efter miljøoplysningsloven, ikke 2013-offentlighedsloven, som kommunen havde anvendt. Nævnet fandt, at dette var en retlig mangel ved kommunens afgørelse.

Undtagelse fra aktindsigt

Kommunen havde oplyst, at lovliggørelsespåbuddet var overdraget til politiet til strafferetlig behandling. Dokumenter, der indgår i sager inden for strafferetsplejen, kan undtages fra aktindsigt, jf. Offentlighedsloven § 2, stk. 1, 1. pkt. (1985-offentlighedsloven) og Offentlighedsloven § 19, stk. 1 (2013-offentlighedsloven). Tilsvarende bestemmelser findes i Forvaltningsloven § 11, stk. 1 og Forvaltningsloven § 9, stk. 3. Planklagenævnet fandt, at dokumentet kunne undtages fra aktindsigt, da det udelukkende indgik i en straffesag.

Nævnet vurderede også meroffentlighedsprincippet. Mens 1985-offentlighedsloven ikke anvender meroffentlighedsprincippet på straffesager, jf. Offentlighedsloven § 4, stk. 1, 2. pkt., gør 2013-offentlighedsloven det, jf. Offentlighedsloven § 14, stk. 1 og Offentlighedsloven § 14, stk. 2. Tilsvarende gælder for Forvaltningsloven § 10, stk. 2. Planklagenævnet fandt dog ikke grundlag for at udlevere dokumenterne i medfør af meroffentlighedsprincippet, da de indgik i en straffesag.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Syddjurs Kommunes afslag på aktindsigt. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Vurdering af retlig mangel

Selvom Syddjurs Kommune havde behandlet anmodningen om aktindsigt efter 2013-offentlighedsloven i stedet for miljøoplysningsloven, udgjorde dette ikke en væsentlig retlig mangel. Nævnet vurderede, at anvendelsen af miljøoplysningsloven ikke ville have ændret resultatet, da dokumentet under alle omstændigheder kunne undtages fra aktindsigt, fordi det indgik i en verserende straffesag. Dette er i overensstemmelse med Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 3. pkt., som fastslår, at der ikke skal foretages en konkret interesseafvejning, hvis sagen er omfattet af reglerne i 1985-offentlighedsloven vedrørende strafferetsplejen.

Endelig afgørelse

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.