Afvisning af klage over Landbrugsstyrelsens tilladelse til at ophæve landbrugspligt

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 6. november 2023. Afgørelsen gav tilladelse til at ophæve landbrugspligten på en del af en landbrugsejendom, matr.nr. [Matrikelnummer 1], med henblik på nøddeforædling. Landbrugsstyrelsen begrundede sin afgørelse med, at der forelå særlige forhold, idet arealet skulle tilplantes med forskellige nøddetræer, primært af juglans-familien, med fokus på forædling og monitering af vækst og udbytte. Formålet var at dokumentere en fremtidig bæredygtig kommerciel landbrugsafgrøde. Tilladelsen var betinget af, at der tinglyses en deklaration om, at arealet på ny pålægges landbrugspligt og kun kan afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom, senest 12 måneder efter arealet ikke længere anvendes til formålet. Landbrugsstyrelsen henviste til Landbrugsloven § 7, stk. 2 og Landbrugsloven § 7, stk. 5 som hjemmel for tilladelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse. Nævnet vurderede, at klagerne, en gruppe omboende, ikke havde en tilstrækkelig individuel og væsentlig interesse i sagens udfald til at være klageberettigede i henhold til den ulovbestemte hovedregel for klageadgang. Dette følger af Landbrugsloven § 38 a, stk. 1, som fastslår, at afgørelser truffet i henhold til loven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet lagde vægt på, at klagernes interesse primært omhandlede den planlagte nøddeforædlings potentielle påvirkning på det omkringliggende miljø, herunder bekymringer om sort valnøds giftighed for dyr og truslen mod eksisterende træer og planter. Klagerne anførte også, at tilladelsen var givet på et ugyldigt grundlag, og at projektet var privat, ikke forskning, samt at det tilsidesatte kommuneplanen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at Landbrugsstyrelsens afgørelse alene vedrørte ophævelse af landbrugspligten og ejendommens notering i Geodatastyrelsens matrikelregister, jf. Landbrugsloven § 2, stk. 1 og Landbrugsloven § 2, stk. 2. Nævnet fandt, at klagerne ikke var væsentligt og individuelt berørt af spørgsmålet om ejendommens notering som landbrugsejendom. Den eventuelle fremtidige anvendelse af ejendommen er ikke reguleret af Landbrugsstyrelsens afgørelse, og dens påvirkning på miljøet er ikke værnet af landbrugslovens regler om landbrugspligt. En interesse i myndighedernes administration af reglerne om ophævelse af landbrugspligten blev anset for en ideel interesse, som ikke medfører klageberettigelse.

Nævnet understregede, at afgørelsen ikke tog stilling til, om ansøgers projekt måtte kræve yderligere tilladelser efter andre regelsæt, eller om projektet kunne indbringes for andre myndigheder. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.