Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en landzonetilladelse givet af Gribskov Kommune til opførelse af en aftægtsbolig på en landbrugsejendom på ca. 96 ha. Aftægtsboligen var planlagt til at blive placeret ca. 200-270 meter fra ejendommens eksisterende bygninger, hvilket førte til klager fra Danmarks Naturfredningsforening og en nabo.
Ejendommen er en landbrugsejendom beliggende i landzone og er i kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og bevaringsværdigt landskab. Der blev ansøgt om at opføre en aftægtsbolig på 130-150 m² på en del af ejendommen, der ligger adskilt fra hovedparten af driftsbygningerne og stuehuset. Ansøgeren argumenterede for, at alternative placeringer tættere på de eksisterende bygninger var uegnede.
Gribskov Kommune meddelte landzonetilladelse den 8. februar 2024. Kommunen vurderede, at selve opførelsen af en aftægtsbolig på en ejendom af denne størrelse var undtaget fra kravet om landzonetilladelse i henhold til planlovens § 36, stk. 1, nr. 14. Dog krævede den specifikke placering og udformning en særskilt tilladelse efter planlovens § 36, stk. 2, da boligen ikke skulle opføres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Kommunen fandt, at boligen kunne indpasses i landskabet på den ansøgte placering.
Klagerne anførte, at tilladelsen skulle ophæves, da en aftægtsbolig bør placeres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse for at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. De påpegede, at placeringen ville skabe en uheldig "knast" i landskabet og ikke respekterede grænsen mellem by og land. Derudover mente klagerne, at alternative placeringer ikke var blevet tilstrækkeligt undersøgt, og at tilladelsen ville medføre nabogener og ikke tog hensyn til natur og dyreliv.
Planklagenævnet ændrer Gribskov Kommunes afgørelse til et afslag. Det betyder, at der ikke gives tilladelse til at opføre aftægtsboligen på den ansøgte placering.
Nævnet fastslår, at opførelse af en aftægtsbolig på en landbrugsejendom over 30 ha som udgangspunkt er undtaget fra kravet om landzonetilladelse. Dog kræver det en tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, jf. § 36, stk. 2, når boligen ønskes opført uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land.
Planklagenævnet vurderer, at der ikke er en særlig begrundelse for at fravige udgangspunktet om, at bebyggelse på en landbrugsejendom skal holdes samlet. Den ansøgte placering, 200-270 meter fra de eksisterende bygninger, vil fremstå som spredt og uplanlagt bebyggelse. Nævnet lægger vægt på, at der skal findes en placering i tilknytning til ejendommens eksisterende stuehus og driftsbygninger.
At boligen ønskes placeret tæt på naboejendommes bebyggelse kan ikke begrunde en fravigelse. Af hensyn til at undgå uønsket præcedens i lignende sager, omgør nævnet kommunens tilladelse til et afslag.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Sagen omhandler Halsnæs Kommunes landzonetilladelse af 24. januar 2019 til opførelse af et enfamiliehus på en landbrugsejendom i Hundested. Ejendommen, der er på 14,0 ha, ligger i landzone, kystnærhedszonen og et område udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. På ejendommen findes et stuehus, to beboelsesbygninger til en døgninstitution samt flere bygninger til hestehold.
Ansøgningen om det nye enfamiliehus blev indsendt af ejendommens ejere den 6. november 2018. Baggrunden for ansøgningen var et ønske om at omdanne det eksisterende stuehus, som institutionen lejer, udelukkende til institutionsformål. Samtidig var der et behov for en ny bolig til den næste generation, der skulle overtage ridecenteret og have opsyn med dyrene. Kommunen gav tilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1, med den begrundelse, at den nye bolig kunne indpasses i landskabet og den eksisterende bygningsmasse. Kommunen lagde vægt på, at ejere af landbrugsejendomme har ret til en tidssvarende bolig, og at den eksisterende bolig skulle nedlægges som beboelse, når den nye bolig blev taget i brug.
Ny rapport afsøger mulige nye regler i planloven om boliger i det åbne land.
Nye placeringsscenarier skal skåne naboer og natur ved udvidelsen af det nationale testcenter for store vindmøller i Thy.
En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 8. februar 2019. Klageren anførte navnlig:
Planklagenævnet fastslog, at klagen var rettidigt indgivet, da den blev modtaget af kommunen inden for klagefristen på fire uger.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Holstebro Kommunes tilladelse til opførelse af en helårsbolig i land...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et nyt stuehus ...
Læs mere